Som tilflyttere blev vi alle målløse over, at der ikke er et klubtilbud på Bornholm.
Klubberne på Bornholm blev sparet væk i forbindelse med den nye folkeskolereform. Argumentet var blandt andet, at de lange skoledage fjernede behovet for klubber. Her afslørede politikerne deres forsimplede syn på klubtilbud som ren børnepasning, fremfor som et tilbud der kan sikre trivsel, udvikling og venskaber for øens børn. Politikerne må dengang have troet, at alle børn på ni år og opefter kan sikre deres egen trivsel i fritiden efter skole. Dette i en tid hvor normen er to udearbejdende forældre, og hvor skærme og sociale mediers indtog i børnelivet er intensiveret. Da skoledagene så blev forkortet igen, vendte klubtilbuddet ikke tilbage.
Et andet argument for at lukke klubberne i 2014 var, at de ikke var ”rentable”, altså at kommunen ikke tjente penge på tilbuddet eller gik i nul. Men med det argument kunne vi lukke mange tilbud i samfundet. Er vores folkeskoler, vuggestuer eller ældrepleje eksempelvis ”rentable”?
Hvis man endelig vil blande økonomi ind i overvejelserne, så burde man overveje, at et klubtilbud vil tiltrække og fastholde børnefamilier på øen. Ifølge Danmarks Statistik flyttede der i 2021 netto 71 børn mellem 0 og 17 år til øen. Til sammenligning steg det samme børnetal i Svendborg samme år med 350, i Odder med 140 og i Skanderborg med 377 børn mellem 0 og 17 år. Tre kommuner som klarede sig meget godt i forhold til at tiltrække børnefamilier. De har alle tre klubtilbud til mellemtrinnet, og eksempelvis Skanderborg har stort fokus på klubberne i deres politik på børneområdet.