Sammenhold er bedre end forbehold

Vi troede ikke krig muligt i Europa. Men nu Ukraine. Vi ved ikke, hvor det ender, eller om Rusland forsøger destabilisering overfor andre lande. Det bør i hvert fald give stof til eftertanke.

Den 1. juni 2022 skal vi til folkeafstemning, og det rejser som altid en række spørgsmål, som hver gang, om ja eller nej. De yderfløjspartier til venstre og højre, der er imod EU, anbefaler altid uanset, hvad det drejer sig om at stemme nej, for de vil udmelde Danmark af EU. Og det parti, som vil have Danmark ud af Nato vil derfor ikke stemme for, at Danmark på lige fod med andre lande, skal deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. S, SF, RV, V og K anbefaler alle et ja.

Jeg er overbevist om, at det store flertal af bornholmerne er godt tilfreds med, at regering og folketing så klart har erklæret, at Bornholm selvfølgelig er en del af Danmark, EU og Nato, og at sikkerhedsgarantierne også gælder Bornholm. Her bestemmer russerne ikke over Bornholm, selvom de var her efter 2. Verdenskrig.

Ingen af os havde vel forventet, at vi i 2022, skulle opleve, at der ville blive krig i Europa. Ruslands invasion og voldsomme krig i Ukraine er kommet som et chock. Truslerne om brug af Atomvåben også. For Europa er det en brat opvågning. Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning, har vi i mere end 30 år troet, at krig ikke kunne forekomme i Europa. Derfor skar vi ned på vores nærforsvar til fordel for deltagelse i internationale aktioner. Nu skal alle lande igen opbygge et forsvar. For Danmark og Europa handler det op, at vi skal kunne forsvare os selv, hvis der skulle blive behov for dette.

Nato er for Danmark og resten af Europa sikkerhedsgarantien. Men forudsætningen for, at der nu er en sikkerhed, er, at der i USA er vilje til at ville slås for Europa. USA er med Biden på grund af Ukraine nu engageret dybt i Europa. Tidligere præsident Trump har tidligere sagt, at han ikke vil gå i krig for Europa i en krig med Rusland. Og der har fra amerikansk side været et ønske om, at europæerne selv påtager sig et større ansvar for egen sikkerhed. Med krigen i Ukraine forstås det budskab nu i Europa.

Nato er og skal forsat være den vigtigste forsvars- og sikkerhedsorganisation for Danmark og Europa. Men vi skal i Europa påtage os selv et større ansvar for egen sikkerhed. Det meste foregår i Nato, hvor også USA og Canada er med. Men i Europa er EU altså helt central for at samarbejde om den europæiske del af det.

EU’s forsvars og sikkerhedspolitiske samarbejde er derfor vigtigt. Danmark har et forbehold som forringer vores indflydelse herpå, mens Sverige og Finland, som er EU-lande, men indtil nu ikke Nato-lande, deltager fuldt ud. Norge, som er medlem af Nato, men ikke EU deltager fuldt ud i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Danmark er eneste land, som ikke deltager fuldt ud.

Skal EU-samarbejdet erstatte Nato? Nej, men supplere. USA har for få dage siden sagt, at de netop ønsker dette samarbejde styrket. EU og Nato supplerer hinanden på dette område. Der bygges ikke en EU-hær op med overnational kompetence. Der findes i øvrigt heller ikke en Nato-hær. Folketinget og alle landes parlamenter bestemmer selv både i EU og i Nato om og hvordan vi vil deltage fra sag til sag. EU skal tage sig af indsats i eget nærområde, hvor USA ikke ønsker at deltage.

Forbeholdet blev vedtaget i 1993 i Edinburgh-aftalen, da et flertal af danskerne havde stemt nej til Maastrichtaftalen. Det var SF, der stod bag forbeholdet. Dengang eksisterede noget, der hed Vestunionen, og som frygtedes at være et alternativ til Nato, fordi Frankrig ikke var med i Nato. Vestunionen er nedlagt, og Frankrig er nu i Nato. Bemærk derfor at blandt andre SF’s tidligere formand Holger K. Nielsen og SF kraftigt anbefaler at stemme ja den 1. juni.

Vi troede ikke krig muligt i Europa. Men nu Ukraine. Vi ved ikke, hvor det ender, eller om Rusland forsøger destabilisering overfor andre lande. Det bør i hvert fald give stof til eftertanke. Måske det er en god anledning til, at vi både har vilje og evne til at sikre os i fremtiden. Hellere sammenhold for at kunne forsvare vores værdier og demokrati end forbehold.