Det er rigtigt, at nogle af de vogne, som Meldgård har bestilt til brug på Bornholm, ikke bliver klar til tiden. Dette skyldes forsinkelser i produktionen af vognene og har intet med BOFA at gøre. Meldgård forventer at skulle bruge 16 vogne på Bornholm, men har valgt at starte op med 18 vogne for at sikre en god opstart, heriblandt også elektrisk drevne vogne, så det skal nok blive godt.
BEOF
Så spørger du til mine erfaringer som forperson for BEOF, som rigtigt nok lige nu står over for at skulle håndtere fortidens asbestsynder - nemlig fordi der er to kedler på værket i Rønne, som skal rives ned og som indeholder asbest.
Fordi det desværre ikke var nogen overraskelse, at kedlerne indeholdt asbest, og at BEOF-anno 2024 derfor står over for at skulle håndtere – og betale for – fortidens synder uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller miljø for såvel medarbejdere som omgivelser, så blev der - inden arbejdet gik i gang - foretaget en screening for at fastlægge, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt for både medarbejdere og omgivelser.
Under den første del af arbejdet blev det konstateret, at der var flere asbestholdige fraktioner end man først havde konstateret. Derfor måtte planen for arbejdets udførelse yderligere revideres. Frem til nu har arbejdstilsynet været på kontrolbesøg to gange, og det har ikke fundet anledning til bemærkninger.