Ryger kulturlivet ad hekkenfeldt til?

Politikerne skal finde løsninger.

Da Poul Henningsen (PH) i slutningen af 1930'erne udgav sit debatskabende essay "Hvad med kulturen", var Hitler kommet til magten i Tyskland, og PH's tekst var et kritisk indlæg imod den formørkelse, det sænkede sig over Europa.

PH var tilknyttet dagbladet Politiken, hvor han måtte stoppe efter sine angreb på avisens pænhed og manglende modstand mod de mørke kræfter i Europa. Chefredaktionen havde forrådt frisindet, mente han, og at avisen hellere skulle være kulturens stridsvogn end et organ for dannet selskabelighed.

Et frit og uafhængigt kulturliv anses også i dag af mange politikere og interessenter som fundamentet for et levende og stærkt demokrati.

Megen kultur koster penge

Udgifterne til kulturelle aktiviteter i Danmark betales af offentlige midler med 85–90 procent, mens private fonde yder 10-15 procent af udgifterne på i alt cirka 32 milliarder kroner.

Kommunerne budgetterede med i alt 6,5 milliard kroner i 2025. Pengene gik til biblioteker, teatre, biografer, museer, musikarrangementer – heraf cirka en halv milliard til Det Kgl. Teater, samt penge til klassisk musik og opera; ballet og teater; billedkunst på museer og gallerier samt skønlitteratur og filosofi.

Modsætningen er massekultur som popmusik, tv-serier og ugeblade samt en stor del af de konkurrencefikserede udsendelser, som tilbydes gennem skatteyderbetalte kanaler som DR, TV2 og senest vores Nationalleksikon lex.

Mange aktiviteter lader sig dog ikke gøre uden frivilliges indsats, og da vi ser flere foreninger være bekymrede for fremtiden

Kulturen på Bornholm i dag

Vi skal nu finde ud af, hvordan kulturlivet i kommunen opretholdes.

På Destinationens hjemmeside kan man læse, at "Bornholm er en levende kulturø. Her kommer du tæt på kunst, historie, musik, teater, film og håndværk – alt sammen forankret i stærke traditioner og kreative fællesskaber."

Det er da ikke forkert, men hvordan lader det sig gøre? Bortset fra at de frivillige ikke nævnes med ét ord, så er vores kulturliv i høj grad afhængig af privat finansiering fra fonde og sponsorater, der supplerer den offentlige støtte fra Bornholms Regionskommune.

Ifølge det langsigtede mål skal kommunen spare 115 millioner kroner frem mod 2029, da ingen politikere hidtil har haft rygrad til at skære ned på forbruget.

Ifølge nye udtalelser er der i 2027 et hul på 80 millioner, 22 millioner mere end ved budgetlægningen i 2025.

Løsninger?

Man kan godt blive ved med at give staten skylden for kommunens egne fejl, men det hjælper ikke.

Der skal spares, og når politikerne skal få budgettet til at gå op, så er kulturmiljøet ofte set som et af de steder, hvor man kan skære lidt.

I håb om at vores politikere finder nogle gode løsninger, så intet går i stå.

Jan Eskildsen er en af Tidendes faste kommentatorer. Han har arbejdet indenfor den grafiske branche som udvikler, producent og så videre. På grund af sit store engagement i lokalområdet har han en stor indsigt i vores samfund.