Pava vil være hele Bornholms rådgiver

Flere tusinde skjorter presser Pava, mens han drømmer om at blive rådgiver for hele Bornholm.

– Hallo chef er du der ???

Omstillingen hallo ...

– Ja, jeg skal tale med det hvide skorstensrør, der bestemmer det hele. Ha ha.

Ahh hvem vil du tale med?

– Kristoffer, er han ikke over 2 meter høj?

Hov hov med det sprog øjeblik. Jeg stiller om.

– Det er kun for sjov jo. Skorstensrør? Har I ingen humor? Hallo.

Hallo, Pava. Hvad skylder vi i dag og tak for sidst?

– Jamen det er fordi, jeg har tænk på noget nyt til klummen, altså jeg har jo selv været igennem meget, kan man sige, og været udfordret med mange af livets store svære spørgsmål - og så kunne jeg lave en klumme, hvor alle bornholmere kunne spørge om alt mellem himmel og jord, som jeg svarer på. Ja.

Tænker du en brevkasse eller hvordan, Pava?

– Ja omkring kærlighed, utroskab og tanker og mange ting, der går en på, hvis man for eksempel mangler penge, eller hvis man føler sig tom inden i. Det gør jeg jo tit, og så kan jeg svare på alle de spørgsmål, læserne stiller helt gratis i avisen. Det koster jo en bondegård at gå til psykolog, og de har ikke tid.

Måske, Pava. Du er jo ikke uddannet som rådgiver på det felt, det skal jeg lige tænke over.

– Prøv at spørge mig om noget, Kristoffer. Om et eller andet du går og tumler med, så kan jeg svare og give dig nogle gode råd her og nu i telefonen gratis.

Øh ja, men jeg har ikke lige noget, der sådan trænger sig på sinde altså så det hmm.

– Jo, du har, Kristoffer. Det har vi alle - bare spørg mig om et eller andet, du tumler med. Bare spørg for fanden da, så svarer jeg.

Ok. Jeg er altid i tvivl, om avisen er god nok. Det tænker jeg på hver dag.

– Ja, det tænker du på dag og nat. Men den bliver aldrig god nok den avis. Den kan altid blive bedre, så det skal du lade være med at spekulere over - det kan blive stress, hvis det tager overhånd. Det er alvorligt, chef.

Ja ja, Pava. Så slemt er det altså ikke, så ro på min ven.

– Hør efter, Kristoffer. Det kan blive slemt, og mit råd skal være, at ringe af bekymringer kun eksisterer, hvis man tænker på dem, ja. Det er mit råd, Kristoffer, til dig. Jeg har selv opfundet det slogan.

Ja, tak. Jeg tænker over dit forslag, Pava. Det skal lige vendes.

– Nej det skal ej, Kristoffer, og hvis du tænker over mit råd, jeg lige gav dig, så indrøm, at det var et godt råd og helt gratis. Det behøver man ikke betale 700 kr for ved en psykolog, vel?

Ahh ja, så nemt går det vist ikke altid, Pava, med al respekt for dit råd.

– Jeg ved alt, fordi jeg tænker 100 procent hele tiden og finder løsninger på alt mellem himmel og jord. Jeg har, kan man sige, uddannet mig selv som en slags alternativ psykolog - det er bare gratis ja. Hvis vi skal lave en spørg Pava om alt her i avisen, så kan vi hver måned dele kaffe ud for det bedste emne. Hvad tænker en vidensmand som dig omkring det?

Ja. Jeg tænker, at det tænker jeg over, Pava, og så hører du nærmere omkring det. Jeg smutter igen.

– Jeg skal til Indien og kigge på alle mine skjorter. Jeg har købt 3.000 styk. Det skal lykkes, chef. Mangler I nogle medarbejderskjorter, så kan I købe dem af mig.

Nej ikke pt., Pava. Jeg skal nok sige til, hvis nogen kunne tænke sig en selvfølgelig.

– I kunne godt støtte mig ved at købe 100 styk. Fedterøve oppe på den avis. Det skal sgu lykkes, og ellers så er det lige før, man ligeså godt kan køre ud i en skov med en støvsugerslange og så slut. Så kan I sidde deroppe på den avis og have dårlig samvittighed, fordi I ikke købte nogle skjorter af mig, ja.

Det er ikke noget at spøge med, Pava. Men det skal nok gå. Sagde du ikke, at ringe af bekymringer kun eksisterer, hvis man tænker på dem?

– Nå ja, okay. Men tænk over det andet forslag. Farvel.

Go tur, Pava.