Pava om gentagelsen og Store Torv

Pava om gentagelsen og Store Torv
På femte år ligger den tom og gaber os alle op i ansigtet - både dig og mig og alle turister, der måtte have forvildet sig ind i Rønne. Foto: Jesper Gynther
KOMMENTAR | ABONNENT | 15. APR 2024 • 05:30
Af:
Poul Pava
KOMMENTAR | ABONNENT
15. APR 2024 • 05:30

Alt er gentagelser. Men Pava vil have stoppet den gentagne tragedie på Store Torv, hvor Lennart Lajboschitz fortsat har byens fineste butikslokaler stående gabende tomme på femte år på spøgelsestorvet.

Når alt er sagt, er det svært at sige noget nyt - citat Poul Pava!!

Dog er det ikke forbudt at gentage sig selv, som jeg gør her i dag.

For det meste har jeg skrevet om før – og dog. Men noget af det tåler en gentagelse.

Lidt ligesom tv-programmerne, der gentager sig selv i en lang uendelighed.

Og hvis de ikke gør det, så ligner de hinanden til forveksling.

Samme temaer hele vejen rundt. Landmand søger kærlighed. Eller der hvor kraverne vender søger mage, og ingen af dem ville jeg selv deltage i. Jeg har det bedre med en Aiser og ikke dem man spiser til den brune sovs. Nej, dem der bor der ude i, ja, Asien. De brokker sig også mindre og gentager heller ikke det hele.

Go aften Danmark, Gomorn Danmark og så de nyheder, der på alle stationer bliver gentaget i en lang ulidelig elendighed. Det er også det, der er flest seere i: Nemlig gentagelser og elendighed, og godt det ikke er mig.

Det sælger godt, og hvis det ikke fiser ind første gang ,så kan du se det hele og det samme på de andre kanaler, og skulle du have misset dette, mens du har været ude og sætte te over, ja så ligger det gemt i din fjernsynspakke.

Der kan du se det samme program og de samme gentagelser om og om igen. Du kan se det hele lige så mange gange, som Matador er blevet vist i dit tv, og ellers er du måske også en af dem, der har alle afsnit på dvd.

Man skulle jo nødig være anderledes, for vi har alle lidt af det samme eller helst i hvert fald – for så vi har noget at tale om. Tilbage til dagens tekst og rette spor for, hvad gentager jeg selv som forfatter her i dagens avis nemlig: Store Torv og den gamle Tiger-butik.

Jeg har skrevet om den før, og på femte år ligger den tom og gaber os alle op i ansigtet - både dig og mig og alle turister, der måtte have forvildet sig ind i Rønne. I Rønne gentager de også det hele og sælger de samme varer og serverer den samme mad, kaffe og te år ud og år ind.

Om søndagen gentager de også det samme – ligesom dagen før, nemlig for eksempel om lørdagen, hvor X-faktor samler alle dem, der ikke opfandt noget selv eller blot kopierer alle før dem – igen gentagelser.

Noget kæmpe stort bliver igen til ved kun at gentage. Lidt ligesom de gentagelser, der igen og igen sker i Rønne centrum. For alt er stort set lukket dagen efter X-faktor – for der holder vi fri, så vi kan tale om alt det, vi har set, så ingen føler sig udenfor.

Servicen kan man ikke klage over, for der er ingenting, og alt er absolut lukket. Lukket ligesom den ikoniske bygning, som en rigmand fra København ejer, og som han har ladet stå tom i åresvis på Store Torv – og hvorfor folkens?

Jeg har skrevet om det før her i avisen: Fordi han kan, og monetos talks.

Lej det til 55.000 kroner per måned eller køb lortet for små 12 millioner. Kan I ikke det, så skrid igen, fattigrøve. Det er den tidligere ejer af Tiger-konceptet, der ejer bygningen og lader det hele stå og – kan man sige – gentager sig selv på femte år i træk. Det burde været forbudt.

Bygningen rummer store lokaler, der for længst kunne have være lejet ud til en fornuftig pris eller blot sat til disposition for eksempel til gode formål for dem, der har tjent knap så mange skejser her i livet.

Mon det nogensinde sker, hvis der ikke sker noget i år?

Jeg tror det ikke – med mindre nogen prikker milliardæren på skuldrene og beder ham gøre noget aktivt ved den bygning. En bygning, der har stået og grinet tomt af os alle her på øen. Jeg gentager i fem år. Men måske ikke i år – og hvis ikke – gentager jeg samme smøre næste år. Sidst jeg kørte forbi, lå der igen en vagabond med sin hund udenfor, og hvorfor ikke lade ham komme ind i varmen?

Det andet synees jeg ikke, at man kan være bekendt – også selvom man er milliardær.

Hilsen Poul Pava kunstner og en stor ulidelig malerisk gentagelse af mig selv.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT