Pava lukker galleriet

Pava lukker galleriet
KOMMENTAR | ABONNENT | 12. FEB 2024 • 05:30
Af:
Poul Pava
KOMMENTAR | ABONNENT
12. FEB 2024 • 05:30

Pava mangler skejser og må lukke galleriet. I stedet satser han på lilla kartofler og flyudsmykning.

Hallo, Pava, du ringede tilbage, men kan du høre mig nu?

– Ja, hvad så?

Har du lukket dit galleri i Rønne? Det står tomt nu. Hvad sker der?

– Ingenting. Det er derfor det står tomt, ja.

Okay. Men det kan vi da godt bringe som en nyhed, hvis du vil det. Abonnenterne plejer at være meget interesseret i, hvad der sker i Snellemark. Hvorfor har du lukket det, Pava?

– Ja, fordi, som jeg lige har sagt, hvis du ellers hører efter, at der ingenting sker, så derfor har jeg lukket det. Det er til leje igen, så det er rigtig nok. Hallo, chef, kan du høre mig nu?

 

Ja, jeg kan. Men hvor er du nu? Er du ude at rejse igen, og hvor skal du nu male?

– Ja, jeg er taget ud til min datter - stukket af fra det hele, som man siger - og har haft noget maveonde herude og ja nærmest s.... mig selv halvt ihjel herude, hvis du forstår. Jeg fik en pizza og siden den, så har jeg ligget på langs i fem dage fra seng til toilet tilbage i seng og på toilet hele tiden.

Nå, det lyder da ikke for godt. Hvordan med mandagens klumme. Kan den skrives alligevel?

– Der er dårligt netværk herude, så jeg ved ikke, om jeg kan få det frem. Jeg prøver på et eller andet. Jeg kan sms’e det hele til dig?

Nej tak, det bliver for bøvlet for mig. Men vi kunne jo skrive lidt om, hvorfor galleriet er lukket.

– Løb tør for skejs, chef, så de sidste penge skal brændes af sammen med min datter herude i Fillipinos, og der fejrede jeg min fødselsdag den 10. februar - 57 år, selvom der ikke var så meget at fejre, for jeg var satanedme syg. Er der mere, du vil vide?

Det er jeg ked af at høre. Har du det godt nu, min ven?

– Har jeg ikke lige sagt, at jeg er syg, og det er jeg stadig, Kristoffer, så nej jeg har det ikke okay, men bliver forhåbenlig rask nok til at deltage i en konkurrence, de har hvert år herude, der kaster de med lilla kartofler, og ham der så vinder, ja han vinder en sæk lilla kartofler på 60 kilo.

Ja, mon ikke du gør det - altså vinder. Det var da en voldsom omgang med din mave.

– Nå, det var jeg slet ikke klar over, men måske vinder jeg i år. Sidste år vandt jeg nemlig også.

Okay, har vi noget, vi kan bringe mandag, eller skal vi springe over? Hvad tænker du noget kartoffelkastværk måske en førsteplads og foto. Det skal meget gerne have en bornholmsk vinkel.

– Niks, men vi kan bringe en tegning, hvis jeg kan få det igennem med det elendige net, der er her på stedet. Det er langsommere, end hvis jeg fløj hjem og selv afleverede. Ringe, ringe, dårlig net de har, nemlig.

Jamen, hvis du har noget aktuelt eller andet, så kigger jeg på det og så god bedring herfra og held og lykke.

– Jeg er ved at designe nogle fly herude for et firma, hvis de tager de designs, så kommer der skejs i kassen. Skal jeg sende dem, så kan du se eventuelt…

Spændende send dem ind, Pava.

– Okay, farvel. Jeg skal på wc igen, farvel.




Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT