'Modige' landmænd tør ikke stå ved offentlig støtte til øget udledning af ammoniak

'Modige' landmænd tør ikke stå ved offentlig støtte til øget udledning af ammoniak
Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 1. DEC 2020 • 13:50
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
1. DEC 2020 • 13:50
LÆSERBREV

For et par uger siden var der en artikel i Bornholms Tidende, som undrede mig: Tre bornholmske landmænd havde opnået offentlig støtte til at bygge miljøvenlige stalde til slagtesvin. For, som der stod, ”de bornholmske landmænd har viljen og modet til at bygge nye og mere miljøvenlige stalde.”

Det var nu ikke det, der undrede mig. Det var mere afslutningen på artiklen. Der stod nemlig, "de tre landmænd har ikke ønsket at stå frem med navn." Dét undrede mig.

Først og fremmest fordi jeg tænker, at der vel må være krav om offentlighed i forvaltningen af vores allesammens skattekroner. Som skatteydere og offentlighed bør vi have mulighed for at få indsigt i, at skattekronerne rent faktisk bliver brugt ifølge hensigten, nemlig til gavn for klimaet og miljøet ved at sikre en reduktion af ammoniak- og metanudledningen, hvis man skal tro Landbrugsstyrelsen, som hører under Fødevareministeriet.

Og så undrede det mig, fordi det da virker alt andet end "modigt" ikke at ville stå frem.

Heldigvis var jeg ikke den eneste, der undrede mig over den manglende offentlige indsigt i tildelingen af tilsagn på støtte til nye slagtesvinestalde på i alt 250 millioner kroner. Forleden kom det nemlig frem, at netmediet gylle.dk havde søgt og fået aktindsigt i denne tildeling, og fordelingen af tilsagnene kan man derfor selv danne sig overblik over her.

Nu var det jo ikke navnene på de heldige landmænd, der i sig selv interesserede mig, men mere det om vores skattekroner rent faktisk bliver brugt til gavn for klimaet og miljøet, blandt andet til at nedbringe landbrugets ammoniakudledning. Danmark har forpligtet sig til at nedbringe ammoniakudledningen med 24 procent i forhold til 2005-niveauet inden udgangen af i år, og vi er endnu omkring 2.500 tons fra at nå målet. Dét, og at landbruget står for over 94 procent af Danmarks samlede ammoniakudledning, fremgår af en rapport, som Miljø- og Fødevareministeriet udgav i oktober i år.

Ud over at være skadelig for vores natur og biodiversitet, så er ammoniakudledningen også skadelig for folkesundheden, idet den øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser. Det står alt sammen at læse på Miljøministeriets hjemmeside, hvor man også læse om de tiltag, som landbruget nu er blevet enige med en glad miljøminister om at tage for at få nedbragt Danmarks, det vil sige landbrugets samlede ammoniakudledning.

Set i det lys er indsigten i hvilke tre bornholmske landmænd, der har modtaget tilsagn om i alt knap 15 millioner danske skattekroner skræmmende læsning. For sammenholder man de bornholmske navne på listen med de miljøgodkendelser, som Bornholms Regionskommune har givet i løbet af de sidste par måneder, til udvidelser af svineproduktion, så vil man kunne se, at to ud af de tre bornholmske landmænd, der har "viljen og modet" til at bygge nye "miljøvenlige" stalde, nu med tilsagn om offentligt tilskud har fået tilladelse til at øge deres ammoniakudledning, ikke mindske den, med tilsammen knap 11 tons NH3 pr. år, hvilket svarer til mere end en fordobling i forhold til deres nuværende udledning. Der ligger tilsyneladende endnu ikke nogen ansøgning på kommunens bord fra den tredje af de heldige bornholmske landmænd.

Skal vi lade billedet stå et øjeblik?

Altså, tilsagn fra Landbrugsstyrelsen om offentligt tilskud til to bornholmske landbrug på lige knap 10 millioner kroner til at øge ammoniakudledningen med 11 tons pr. år til skade for biodiversiteten og folkesundheden! Og det er bare to ud af de i alt 57 tilsagn om i alt 250 millioner skattekroner, der er givet til etablering af nye slagtesvinestalde på landsplan!

Noget tyder på, at de må have glemt det med miljøet, klimaet og folkesundheden i Landbrugsstyrelsen under Fødevareministeriet, da de delte skattekronerne ud. I hvert fald tyder intet på, at hverken ammoniakudledningen eller den negative klimapåvirkning fra svinedriften vil mindskes som følge af de såkaldte miljøvenlige stalde, så længe svineproduktionen blot udvides. Tværtimod. Og regningen? Den betaler vi alle med vores helbred, vores miljø og vores skattekroner.

Helle Munk Ravnborg
Gamlevældevej 27, Østerlars