Næppe hensynet til maksimal udnyttelse af 'overskuds'strøm, der driver brintindustrien

Helle Munk Ravnborg (Enhedslisten) svarer på kritikken fra Erik Kryger.

Kære Erik Kryger.

Selvfølgelig skal vi kunne lagre den strøm, der er i 'overskud', når vinden har fart på og når solen stråler fra en skyfri himmel således, at vi kan udnytte energien på et senere og mere vindstille, overskyet tidspunkt. Det er bl.a. dét, udviklingen af fremtidens energisystem handler om. Heldigvis er der mange initiativer i gang for at muliggøre netop dette. Lige nu er batterilagring samt termisk lagring, dvs. anvendelsen af strøm til opvarmning af vand, og inden for kort tid måske også salt, nok de bedste – og mest energieffektive – bud. På steder med store højdeforskelle er pumpekraft også en mulighed - og udviklingen går hurtigt!

Forleden læste jeg fx, at batterier, ladet med strøm hovedsageligt fra solceller, nu er den kilde, der leverer mest strøm i 'kogespids' tidsrummet i Californien. Tidligere var det strøm, produceret på gas, der var hovedkilden i dette tidsrum. Med andre ord, så er brintproduktion på ingen måde en nødvendighed for at nyttiggøre, den strøm, der på en blæsende eller solrig dag ikke måtte være ’plads til’/brug for i elnettet. Der er andre alternativer, og endda langt mere energieffektive alternativer.

Hvad er sigtet?

Men sagen er jo nok også, at det næppe er korrekt, når du skriver, at det primære sigte, der ligger bag det, du kalder 'de erhvervsmæssige tanker om at producere brint' er at sikre en maksimal udnyttelse af overskuds-vindmøllestrømmen. Det er de brintprojekter, der er eller har været på tegnebrættet for Bornholm, jo et tydeligt bevis på.

Fx tales der jo lige nu i forbindelse med Energiø Bornholm projektet om ’overplanting’ på 800 MW (!). Altså går man efter at producere endda store mængder strøm, som man ved, der ikke vil være plads til i elnettet. Indtil for nylig var planer om yderligere 3 GW havvindskapacitet ud for Bornholm, alene mhp. brintproduktion.

Er brintproduktion hensigtsmæssig?

Det er i lyset af sådanne projekter, at jeg mener, at det er afgørende vigtigt, at vi som samfund, og som ansvarlige politikere, overvejer, om brintproduktion på Bornholm er en hensigtsmæssig vej at gå. For der er jo en pris, der skal betales.

Møllerne skal produceres og stilles op. Kablerne skal trækkes. Ejendomme skal eksproprieres. Industrianlæg skal bygges, ikke bare for at etablere selve elektrolyseanlægget, men også for at tilvejebringe det vand, der skal spaltes til brint og ilt i den nødvendige mængde og renhed ('teknisk' vand). Og så skal der etableres infrastruktur, der enten skal transportere brinten videre, eller også videreforarbejde brinten til metanol (hvilket kræver at nogen har fanget noget CO2, som så bliver udledt igen, når metanolen brændes af) eller til ammoniak. Alt dette koster både ressourcer og kapital. Og lur mig, om ikke også kapitalen skal forrentes. Derfor er det også afgørende for disse brintprojekter at kunne opnå en pris for det store energitab, der er forbundet med brintproduktion, altså for den varme, som processen leder til. Sker dette ikke, så vil det statstilskud, som du og jeg og alle andre skatteydere skal betale til denne brintindustri blot skulle være endnu større, og det er allerede ret store summer, som vi – uden at være blevet spurgt – betaler til denne sektor både via de danske og de europæiske kasser.

Med andre ord, så kommer vi til at betale for energitabet – enten gennem en pris for den såkaldte 'overskudsvarme' til radiatorerne, badelandet, gartnerierne eller hvad nu folk drømmer om, eller gennem et statstilskud til de energiselskaber, kapitalfonde og pensionskasser, der kaster sig ind i brintproduktionen. Det må jeg sige, at jeg har svært ved at se gevinsten i – hverken i økonomisk eller i miljømæssig forstand.