Når retfærdighed føles uretfærdig

Hvad er retfærdighed og rimelighed, spørger sognepræst Aki Kristoffer Nielsen i denne uges klumme.

Uretfærdighed er vel noget, som kan forarge de fleste? At der findes uretfærdighed, kan vi nok blive enige om, men hvordan ser retfærdighed eller rimelighed ud, hvis vi skal op på de store nagler?

Jeg er blevet velsignet med indsigt i det problem i årenes løb på Bornholm. Det var tilbage i 2011, da jeg var ny præst på øen. Jeg var ny, men ikke nyere end at jeg syntes, at det var hårdt! Der var arbejde, arbejde, arbejde! Telefon, mail, tekstrækker, konfirmander og forældre!

For meget - og dog

Der var øjeblikke, hvor jeg nok ville sige, at alting var håbløst, urimeligt og uretfærdigt!

Over telefonen gav jeg en dag udtryk for min frustration til min far, som var pensioneret. Han lyttede tålmodigt.

På et tidspunkt må jeg være løbet tør for ting at sige - og så sagde han på sin stille måde: "Ja, det er svært, men når telefonen ikke ringer mere; ingen skriver til dig; ingen kan bruge dig til noget - så må du gerne klage".

Det giver vel sig selv, at jeg ikke længere ringede til ham, når jeg skulle brokke mig over livet.

Men lektien trængte igennem og ændrede min forventning til, hvad retfærdighed og rimelighed er. Lidt ydmyghed synes pludselig på sin plads - måske taknemlighed ligefrem? Hvornår ved man egentlig, hvad der er ret og rimeligt?

Ydmyghed

Ydmyghed i forhold til retfærdighed er en kvalitet, som vi helt sikkert kunne have brugt den dag, da min mor flyvende på besøg.

Hun var det rareste og venligste menneske, jeg kan tænke mig - stor personlighed, men ikke den største fremtoning. Nogle ville måske ligefrem sige, at hun var lille?

Hun kunne godt lide at have styr på sine ting, og der skulle ikke mangle noget! Kufferten var udnyttet så godt, at hun skulle betale overvægt. Sådan kan det gå.

Det kunne hun nok acceptere, så noget andet var gået galt - og det var virkelig uretfærdigt! I køen havde en mand følt sig kaldet til at kommentere på den manglende evne til at begrænse sig - vel irriterende nok i sig selv?

Men det egentlige problem var uretfærdigheden! Fordi, som hun sagde, selv uden bagage kunne man se, at han vejede en del mere end hun og kuffert tilsammen! Men han skulle ikke betale. Åbenlys uretfærdighed!

Indtil man sidder med kaffen lidt senere og hygger sig med forargelsen, og så mener nogen at vide, at overvægt på bagagen ikke har med flyets lasteevne at gøre.

"Nej, man betaler overvægt, for at skåne de, som løfter bagagen (og ikke passagererne). Det er vist sikkert derfor, man skal betale ekstra". Tanken var nok. Der var ingen grund til at forfølge et dybere indblik i arbejdet for lufthavnspersonale.

Det var nok. Dårlig opførsel i køen er selvfølgelig irriterende, men tænk sig - her havde man siddet og irriteret sig over noget dybt uretfærdigt - uden at sende en eneste tanke i retning af, at der kunne være en forklaring.

Evangeliet - en denar for en dag

Så både min far og mor må altid være med mig på hver deres måde, når historien om Jesus er, at han fortæller om himmeriget som et sted af dyb uretfærdighed!

Når solen går ned over arbejderne, der efter endt værk står og venter på lønnen, så tænker de ikke lige over det. De står der bare, og alle får det samme, men det gøres på en måde, som ingen kan være stolt af.

Alle får det samme. Det lyder pænt, men der er en modbydelig fordrejning i scenen, fordi de eneste, der kender beløbet, er de, der mødte ved solopgang. Med værkende rygge og forrevne hænder og træthed skal netop de første få deres løn sidst.

De skal først se nogle, der er mødt til fyraften, få det samme, som de forventede. De skal se og netop forvente! Forvente retfærdighed! Forvente noget for noget; forvente mere for mere!

Så de føler sig uretfærdigt behandlet, når de får det, som de havde aftalt. De har nemlig sans for retfærdighed - ligesom de fleste af os.

Teknisk set blev de ikke snydt. Historien spørger helt enkelt, hvad kan man bruge sin retfærdighedssans til? Eller den kalder på en overvejelse om, hvorvidt en god retfærdighedssans overhovedet er god, hvis den ikke også bliver krydret med en vis ydmyghed? Hvad ved vi egentlig om "de andre"?

Min far åbnede for en overvejelse om, at der findes værre ting end at lave noget. Sammen med min mor kunne vi tænke på de mennesker, som vi slet ikke bemærker. Hvad er rimeligt og retfærdigt?

I historien, som Jesus fortalte, fik alle den samme løn, nemlig, en denar. De fik ikke lige mange timer, men lønnen var den samme, så hvem fik egentlig mest?

En denar er en dagløn. Hver får et beløb, som dækker dagens behov. Det var dagen i dag. Det var en gave, som jeg ikke kunne give mig selv. Spørgsmålet er i virkeligheden måske: "Fik jeg brugt den? Fik jeg takket for den?"

Himmeriget ligner også i morgen én, der kalder folk frem og giver en ny mulighed.

Tak.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift får mulighed for at skrive en klumme. Skribenterne står helt frit i forhold til emne og udtryksform.