Meget snak om havnen

SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 21. september 2023 • 20:00
Af:
Andre Jensen
Storegade
Hasle
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 21. september 2023 • 20:00

Der har været skrevet meget om Rønne Havn på det seneste. Det er ligesom ledelsen på havnen har lagt en plan om, hvordan Sydhavnen skal fungere i fremtiden, og planen kan ikke ændres.

Opfyldningen af de gamle bassiner i Sydhavnen er ikke nødvendig for vindmøller, man skal opfylde arealet mellem den nye kaj til krydstogtsskibe og indtil den yderste vej, som bruges i dag. Her vil der være nok plads til vindmøller. Tyskland, Polen og Falster er også ved at gøre plads til nye vindmøller.

Hvorfor den gamle sydhavn skal opfyldes, skyldes udelukkende, at man bliver fri for at vedligeholde kajerne.

For år tilbage var der altid mange skibe i havnen, i dag er der kun færgerne og et par enkelte andre. Der var en Havnefoged og folk til vedligehold, i dag er der en meget stor administration og kun få folk til vedligehold, det ses tydeligt på havnen.

En bekendt, som bor tæt ved havnen, har fortalt mig, at man ikke mere har mandskab til at flage på Kongen, det er han meget utilfreds med, flaget på Kongen burde være en selvfølge.



FÅ ABONNEMENT