Lokal ekspert om vinddebat: Helt vildt sortsynet

Strøm fra havenergi gør os både konkurrencedygtige og uafhængige af gas og olie, siger Steffen Olsen, der har været med i det bornholmske vindmølleeventyr fra starten. Den tidligere bankmand fra Tejn kalder Henrik Espersens debatindlæg i Tidende for ’vildt sortsynet’ og argumentationen for usammenhængende.

Steffen Olsen har været involveret i vindmøller på Bornholm i over 25 år. Den tidligere bankmand fra Tejn forlod i slutningen af 90erne jobbet som erhvervsrådgiver i Nordea for at kaste sig over byggeri af vindmøller.

I dag ejer Steffen Olsen en række vindmøller gennem sit selskab, Energi Øst - blandt andet fem på Hallegårdsvejen i Sose, klods op ad det nye landanlæg til energiøen.

Han kender lovgivningen, han kender afkastet – fem-syv procent om året i gennemsnit – og har også stillet sig bag vindmølleinitiativet i farvandet ud for Nexø, Bornholms Havvind.

Uafhængig af olie og gas

Baseret på sine årelange erfaringer tror den tidligere bankmand virkelig på idéen om folkeejet vindmølleenergi på havet. I modsætning til blandt andet den respekterede erhvervsmand Henrik Espersen, der i et debatindlæg i Tidende i weekenden stillede et mere end almindeligt stort spørgsmålstegn ved Nexø-planen, som da også lige har fået afslag af Energistyrelsen, da det viste sig, at den såkaldte Åben Dør-ordning var ulovlig.

"Fremtidens indtægter fra Bornholms Havvinds salg af el vil svinge voldsomt og falde med et stigende udbud af el fra vindmøller", skriver Henrik Espersen blandt andet.

Efter at have læst Espersens indlæg er Steffen Olsen lige dele forbavset og bekymret.

– Jeg mener, at det er vigtigt at blive uafhængig af olie fra Mellemøsten og russisk gas. I øjeblikket importerer Europa masser af gas fra Rusland, og dermed finansierer vi Putins krigsmaskine, siger Steffen Olsen indledningsvist.

– Det er rigtigt, at vindmøller presser elprisen ned til gavn for private forbrugere og virksomheder. Flere møller vil derfor gøre vores konkurrenceevne endnu bedre og være med til at øge væksten i vores samfund. Det er der vel ingen, der kan være kede af. Vel heller ikke Henrik Espersen, siger Steffen Olsen.

El-prisen er ganske rigtigt meget konjunktur-følsom, tilføjer Steffen Olsen.

– Derfor vil el-prisen i perioder være meget lav og andre gange meget høj. Nu har vi lige haft en periode med vildt høje el-priser. Og de havde været endnu højere, hvis ikke vi havde vindmøllerne. Enhver må gøre op med sig selv, om man vil investere ud fra forventet afkast og risiko, siger han.

Atomkraft er også sabotagemål

I indlægget på Tidendes debatsider gav Henrik Espersen desuden udtryk for, at han frygter, at Bornholms Havvind vil gå hen og blive en gentagelse af historien om Bornholms energiforsyningsanlæg, Biokraft, der endte med at koste bornholmerne et tocifret millionbeløb.

"Lille, uden stor kapital og uden erfaring, så Bornholms Havvind vil sikkert tabe lige så vildt mange penge og må også tvangssælges en gang i fremtiden med endnu flere tab over elregningen eller kommuneskatten", skrev Henrik Espersen.

Heller ikke den teori er Steffen Olsen enig i.

– Henrik Espersen er godt nok helt vildt sortsynet. Og han sammenligner æbler og pærer. For det første var det biogasanlæg, som Beof valgte at købe, ikke en gennemprøvet teknologi. Det er vindmøller derimod. For det andet er det slet ikke sikkert, at Beof vælger at investere i Bornholms Havvind, det bestemmer de jo selv. Men investerer Beof ikke, så lad andre investere til gavn for de private forbrugere og virksomheder og dermed også til gavn for det danske samfund.

Steffen Olsen mener, at den tidligere erhvervsmands argumentation er usammenhængende på flere punkter.

– For eksempel påstår Henrik Espersen, at landanlægget ved Sose er et oplagt sabotagemål. Det er det måske, men sagen er jo, at alle former for energiproduktion er oplagte sabotagemål. Atomkraft vil endda være et meget farligt sabotagemål.

– Så mener Henrik Espersen, at Bornholms Havvinds el-indtægter presses ned af stigende udbud af el fra vindmøller. Men det er jo sådan, at al el-produktion, også el-produktion fra atomkraft, vil presse el-prisen ned. Folketinget har bestemt, at el handles til priser bestemt af udbud og efterspørgsel. Selv de fleste havvindmølleparker sendes også i udbud. Dem som byder ind med den billigste pris får tilladelse til at stille møllerne op. På den måde får vi den billigste el.

Hvad siger du til de kritikere, der mener, at den kystnære park er alt for kystnær - altså alt for tæt på land?

– Vi har tidligere haft store diskussioner om, hvorvidt vi skal have flere møller på land. En god løsning vil være at stille dem op på havet. Specielt i dag, hvor prisen pr. produceret kWh er cirka den samme for strøm på land og vand.

– Havmøller fem til otte kilometer fra land er ikke dominerende, slet ikke sammenlignet med møller på land. Der er lavet visualiseringer, som giver et godt indtryk af, hvordan det vil se ud. I forbindelse med opstilling af 11 landmøller i 2002 arbejdede jeg selv med EMD´s program, som laver visualiseringerne. Disse kom til at passe rigtigt godt med virkeligheden, efter at møllerne blev sat op.

Det er ifølge Steffen Olsen værd at se på eksisterende kystnære havmøllerparker som for eksempel Middelgrundens Havmøllepark i København. Her er der sat 20 møller op med en totalhøjde på godt og vel 100 meter, i en afstand til København på to til tre kilometer.

– Bornholms Havvind ønsker at sætte ni møller op med en totalhøjde på 225 meter og i en afstand til kysten på 5,5 til 8 km. Med en totalhøjde, som er omkring dobbelt så høj og med en afstand som er næsten tre gange så stor, vil de ni møller ved Nexø ikke virke dominerende, heller ikke når der sammenlignes med Middelgrunden, siger Steffen Olsen.

Det klæder ikke Henrik Espersen at så tvivl om visualiseringerne, siger Steffen Olsen.

– Når Henrik Espersen i sit indlæg himler op om, at havmøllerne bliver alt for dominerende, så er det en useriøs påstand, som kun har til formål at forskrække folk. Faktuelle data har han heller ikke styr på, når han påstår, at møllerne er væsentlig højere end de reelt er, og at afstanden til land er kortere, end den er.

Et sammentræf af held og interesse

Steffen Olsens vej ind i vindmøllebranchen er præget af en blanding af interesse, held og tilfældigheder.

– Jeg havde en kunde i banken, som fik tilskud til noget bondegårdsferie, og jeg havde selv en nedlagt landejendom, så jeg gjorde det samme, indrettede fem ferielejligheder med tilskud, som jeg lejede ud, primært til tyskere.

På et tidspunkt stod Steffen Olsen med to ledige uger.

– Jeg fandt nogle danskere, der lejede en uge hver. Den ene arbejdede på vindmøllefabrikken, Micon, og var i gang med at finansiere sin egen vindmølle. Den anden arbejdede på en møllefabrik, der hed Nordtank. Det var et virkelig sjovt sammentræf, og de samtaler satte for alvor gang i tankerne, husker Steffen Olsen, der efterfølgende vinkede farvel til bankkarrieren for at kaste sig helhjertet ud i vindmølleeventyret.

Dengang var der ikke noget plangrundlag for vindmøller på land på Bornholm, så den første mølle blev rejst ved Løgumkloster i Sønderjylland i 1997. Det var ifølge Steffen Olsen en mindre mølle på 600 kilowatt, men afregningsprisen var god. Det var en god investering, og efter et par år solgte Steffen Olsen møllen til en god pris. Efterfølgende kom han med i et større vindmølleprojekt i Tyskland, som han stadig ejer en lille del af.

På Bornholm samlede Steffen Olsen en lille gruppe producenter fra eksisterende små vindmøllelaug og dannede Bornholms Vindmøllelaug. På det tidspunkt eksisterede der en udskiftningsordning, hvor man kunne tage små ældre møller ned og derigennem få en højere afregningspris på nye store møller.

– Der stod mange 99 kilowatt-møller rundt omkring, som var ejet af små vindmøllelaug. Blandt andet stod der fem på Snorrebakken, to i Nexø, tolv i Hasle, to i Sose, og et par stykker i Svaneke og en i Østerlars. Alle bornholmere blev inviteret med, og folk var glade, for vi holdt priserne nede og fik gode afkast, siger Steffen Olsen.

Fra 2002 og frem byggede Bornholms Vindmøllelaug 11 store vindmøller. Da finanskrisen ramte, begyndte Steffen Olsen og Energi Øst selv at foretage møllereparationer, for at holde driftsudgifterne nede.

Vi holder gryden i kog

Steffen Olsen mener, det er vigtigt, at Bornholm bliver en test-ø, med afsæt i det eksisterende Eco-Grid-system.

– Vi skal kunne styre vores elforbrug digitalt. Kode det ind, så man starter vaskemaskinen klokken et om natten og lader bilens batteri op, når der er meget strøm at tage af. Der er så mange smarte ting, man kan lave. Man kan bruge overskudsvarme til at varme varmeværkernes vandtanke op og holde på energien, når der er overskud af strøm og sende det ud til forbrugerne, når der er underskud, siger han. Det handler om at tænke smart, både som forbruger og som samfund, for derigennem at tilrettelægge energiforbruget på den mest optimale måde.

Var det med det i tankerne, da du meldte dig ind i Bornholms Havvind?

– Blandt andet. Jeg synes, at vedvarende energi er spændende og vil derfor godt støtte op om udviklingen mod et grønnere samfund. At gøre denne udvikling til sit levebrød gør det jo ikke mindre spændende, siger Steffen Olsen.

– I skal rejse over en milliard?

– Ja, det skal jo sælges til alle, der vil investere, både private og virksomheder. Bornholmere vil have fortrinsret. Hvis vi får lavet et projekt med en fornuftig økonomi, vil det ikke være et problem at få investorer. For eksempel vil små energiselskaber og pensionskasser også være interesserede, siger Steffen Olsen.

Bornholms Havvind holder ifølge Steffen Olsen fortsat fast i planen om at opstille ni vindmøller a 11 megawatt ud for Nexø.

– Kan vi få den kystnære havmøllepark op at stå, er Bornholm selvforsynende med energi. Det synes jeg er et godt brand at etablere. Havmølleparken vil så kunne bruges i forbindelse med udviklingen af Bornholm som grøn test-ø.

Så du tror stadig på det?

– Jeg tror på det, selv om vi har fået afslag. Det kan godt være, at der går nogle år. Men vi skal nok holde gryden i kog.

EL PÅ BØRSEN

Grøn strøm sælges via en forhandler til energibørsen Nordpol. Som investeringscase er el en ustabil størrelse på kort sigt, for elpriserne bevæger sig hele tiden op og ned. Spotprisen for oktober måned forventes at blive på ca. 10 øre pr. kWh.

Men om en måned eller to ser situationen måske anderledes ud, siger Steffen Olsen, som allerede har solgt el-produktionen for de første tre kvartaler af 2024, fuldstændig ligesom når landmændene sælger korn på forskud. Han har solgt til priser fra 41,5 til 48 øre pr. kWh, men kender endnu ikke den endelige indtægt, da indtægten afhænger af hvor mange kWh, der produceres de pågældende kvartaler.