Vi trænger til et folkemøde igen, ikke bare vi på Bornholm, men også rigtig mange ude i landet. Vi trænger til det møde med hinanden og den dialog, som Folkemødet står for.
Et smukt modstykke er det folkemøde, der i sin moderne danske version kom til verden her hos os. Siden er tanken kopieret af mange, men fred være med det, for selv fik Bertel Haarder jo også ideen fra Gotland. Og selv her begyndte det ikke. Folkemøder er faktisk en historisk størrelse, der først voksede frem i 1830'erne, hvor digteren Steen Steensen Blicher var primus motor i det første på Himmelbjerget i 1839.
Ved de første folkemøder dannede landbefolkningen meninger ved at tale sammen. Også dengang blev fællesskabet styrket gennem dialog og samvær, og så er det jo altså vældig tankevækkende, at de første folkemøder også skulle vise sig at lede direkte op til Grundloven fra 1849, hvor det moderne Danmark blev grundlagt. Efter genforeningen i 1920 vendte folkemøderne tilbage, et tiår senere var målet at ruste op mod nazismen, og senere igen blev nye folkemøder arrangeret til minde om for eksempel genforeningen.
Folkemøder har altså også historisk haft den samme rolle, som vi i dag lægger ind i det moderne folkemøde. Det inviterer os alle til også at tænke lidt over, hvordan også tiden i dag kan siges at være historisk, og hvad vi kan finde af svar på de udfordringer, som vi på Bornholm og i resten af Danmark står over for netop nu.