Leder: Vi ses i Allinge

LEDER

Var de spændte oppe hos Folkemødet, skulle det ikke tage længe at få spændingen udløst onsdag formiddag. Bare 10 minutter efter billetsalget åbnede til det historiske, mere digitale og fysisk mindre folkemøde, var den usynlige kø på nettet så lang, at den var helt svær at se for sig.

"Antal brugere i kø foran dig: 1.047. Forventet ventetid: Mindre end en time" stod der en overgang at læse. I øvrigt i det samme system, som man bestiller tid til en coronaprøve med, og hvor man ind imellem kan få den sælsomme besked, at 100.000 danskere venter i en kø foran én. Snart skulle køen her dog komme helt ned på én, så de særligt ivrige har siddet på spring fra før starten gik. I hvert fald blev der også billetter til de mere fodslæbende.

At det hele gik så glat varsler godt for både Folkemødet og Bornholm. Det vidner igen om, at Folkemødet har forberedt sig godt på dette års ualmindelige udgave af den store begivenhed. Vi trænger til et folkemøde igen, ikke bare vi på Bornholm, men også rigtig mange ude i landet. Vi trænger til det møde med hinanden og den dialog, som Folkemødet står for. Der er mere at tale om end længe, og kun alt for længe har alt for mange samtaler gået for sig digitalt.

Vi trænger til et folkemøde igen, ikke bare vi på Bornholm, men også rigtig mange ude i landet. Vi trænger til det møde med hinanden og den dialog, som Folkemødet står for.

Et smukt modstykke er det folkemøde, der i sin moderne danske version kom til verden her hos os. Siden er tanken kopieret af mange, men fred være med det, for selv fik Bertel Haarder jo også ideen fra Gotland. Og selv her begyndte det ikke. Folkemøder er faktisk en historisk størrelse, der først voksede frem i 1830'erne, hvor digteren Steen Steensen Blicher var primus motor i det første på Himmelbjerget i 1839.

Ved de første folkemøder dannede landbefolkningen meninger ved at tale sammen. Også dengang blev fællesskabet styrket gennem dialog og samvær, og så er det jo altså vældig tankevækkende, at de første folkemøder også skulle vise sig at lede direkte op til Grundloven fra 1849, hvor det moderne Danmark blev grundlagt. Efter genforeningen i 1920 vendte folkemøderne tilbage, et tiår senere var målet at ruste op mod nazismen, og senere igen blev nye folkemøder arrangeret til minde om for eksempel genforeningen.

Folkemøder har altså også historisk haft den samme rolle, som vi i dag lægger ind i det moderne folkemøde. Det inviterer os alle til også at tænke lidt over, hvordan også tiden i dag kan siges at være historisk, og hvad vi kan finde af svar på de udfordringer, som vi på Bornholm og i resten af Danmark står over for netop nu.

Den samtale foregår lige her hos os. Mange fra resten af landet har igen valgt Bornholm og Folkemødet til. Det luner mange steder, og nu er der kun en god måned til. Stil trygt op i køen af folk, der glæder sig.