Leder: Tidende bliver 'morgenavis'
Vi skal blive en bornholmsk morgenavis. Men vi har brug for hjælp. Det kræver morgenstærke brevsprække-helte for at lykkes.
Da Tidende for godt et år siden lukkede trykkeriet, tabte vi arbejdspladser på Bornholm og sparede millioner. Men samtidig mistede vi også nyhedsværdi i papiravisen. I dag kommer den sidste Tidende ud til de grønne aviskasser klokken 17 på hverdage. Avisen udkommer som en eftermiddagsavis, ligesom den gjorde, dengang den blev trykt på Bornholm. Dengang blev den trykt ved middagstid og var dermed helt frisk, når den kom ud mellem 13 og 17. I dag går den i trykken om eftermiddagen dagen før som en morgenavis. Følger man Tidende.dk eller vores e-avis om aftenen, virker papiravisen med rette som en noget forsinket version af virkeligheden, fordi langt det meste indhold allerede har været udgivet digitalt.
Det vil vi rette op på. Dels ved at flytte vores tryktid, så vi går senere i trykken, og dels ved at uddele Tidende som en morgenavis. Tidendes budkorps deler allerede landsdækkende aviser ud om morgenen i byerne. Det sker samtidig med, at Tidende hver morgen står på paller og samler støv fra klokken 06 og frem til middagstid, hvor vores fantastiske bude og distributører tager fat på dele aviserne ud.
Jo hurtigere avisen kommer ud, efter den er trykt, jo mere nyhedsværdi har dens indhold. Derfor vil vi nu gøre op med støvsamlingen på paller og i stedet tage Tidende med ud, når vi også uddeler de andre morgenaviser. Læserne får mere ud af deres papiravis, og Tidende sparer at besøge de samme postkasser flere gange på en dag. Det lyder lige til. Men der er en grund til, at vi ikke har gjort det tidligere. Dels kræver omlægningen en digitalisering af vores distribution, der gør det muligt. Dels skal vi bruge flere bude, der har tid mellem 7 og 12 for at nå alle aviskasserne. Tidendes bude er Bornholms daglige frontkæmpere, der seks dage om ugen bringer alle medlemmer nyheder, viden og sammenhold. Selvom vi er en lille ø, så er de over 5.000 postkasser et logistisk mesterværk at nå hver dag. En opgave postbudene har opgivet. I dag skabes dette mesterværk kun, fordi en lang række ungbude efter skole deltager i arbejdet. Hvis vi skal få Tidende ud tidligere og besøge den samme aviskasse færre gange på en dag, har vi brug for hjælp til at dele Tidende ud om morgenen, hvor de fleste ungbude går i skole. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Det kan være alt fra en lille rute en dag om ugen i to timer til seks dage om ugen i fem timer eller en delt rute blandt flere. Arbejdet lønnes efter timebetaling til overenskomst-takst.
Budopgaven og dermed distributionen er altafgørende for Bornholms Tidende. Derfor skylder vi budene taknemlighed for deres daglige indsats for Bornholm, og vi har brug for flere hænder til at komme ud med Tidende.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har mod på at hjælpe med en rute eller ideer til, hvordan vi bliver flere og vis dit avisbud taknemlighed for hendes vigtige indsats for Bornholm. Budene gør det muligt at have et dagblad.
Totalrenovering på plads
NYT JOB
MEST LÆSTE
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration