Der er bare lige det, at området omkring Industrivej er et erhvervsområde i dag. At få boliger tæt på kan begrænse de virksomheder, der har placeret sig her i tillid til, at de så ville have til huse i et erhvervsområde med de muligheder, som det giver for at støje mere, end man må med boliger tæt på. Ifølge Dansk Retail II er virksomhederne åbne over for boliger i DLG-siloen, og så langt, så godt, hvis det står til troende, når man også fra officielt hold har forhørt sig hele vejen rundt.
Også det meste af kommunalbestyrelsen er der pluspoint til her. Kun Enhedslisten dyrker silotænkning og vil principielt ikke blande erhverv og boliger.
De andre partier er derimod at åbne på en måde, der er sund. Åben med forbehold for, at man ikke ønsker at ødelægge noget for de virksomheder, der i givet fald vil få den ualmindelige nabo. Særlig grund er der til at bemærke, at også Leif Olsen (SF) er på det hold. Her og der i det bornholmske erhvervsliv er Olsen berygtet for altid at kunne finde en miljøbestemmelse, en servitut eller en planlovsparagraf, der umuliggør stort set hvad som helst. Det er ikke tilfældet her, hvor Leif Olsen kun taler om at være "lidt betænkelig".
– Generelt synes jeg, at det er en dårlig idé at blande de to ting. På den anden side har vi en silo stående, som aldrig bliver brugt igen. Så hvis der ikke kommer de helt store protester fra de erhvervsdrivende, vil jeg være villig til at overveje det, siger han i dagens avis. Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Socialdemokratiet er på samme linje, Venstre er mere uforbeholdent begejstret.
Ved hverken at sige ja eller nej, men inddrage hele Bornholm ved at indkalde idéer og forslag, viser politikerne en afbalanceret åbenhed, der tjener dem til ære. Lad os andre gøre det samme, være åbne og huske, at den silo jo alligevel hører fortiden til og nu bare står på Industrivej og står. Kan den igen gøre nytte uden dermed at skade, er det fint. Bedre end silotænkning er evnen til at give sådan en silo nyt liv.