Hvis der skal være pædagoger, SOSU’er og sygeplejersker til at tage sig af børn, gamle og syge, så bliver vi nødt til at tale om ligeløn. I lang tid har der været mange ledige job i hjemmeplejen på Bornholm, der ikke kan besættes. Den manglende mulighed for at rekruttere betyder, at der igen igen ser ud til at blive et stort mindreforbrug af kommunens midler på ældreområdet – til skade for ældre borgere og for medarbejdere, der mangler kollegaer.
Med historisk lav arbejdsløshed mangler der lige nu arbejdskraft indenfor mange fag, men velfærdsfagene skiller sig alligevel ud. Her handler det ikke om højkonjunktur, der med stigende inflation truer med at vende når som helst, men om befolkningens demografiske udvikling. På Bornholm er udviklingen særlig stærk med mange flere ældre og heldigvis også flere små børn.
Derfor var det rigtigt dårlige nyheder, da ansøgningstallene til de videregående uddannelser kom ud tidligere på sommeren. Færre vil de kommende år blive uddannet som socialrådgivere, pædagoger og ikke mindst sygeplejersker, hvor faldet i ansøgninger er på hele 28 procent.
Det er en katastrofe, der må og skal vendes hurtigst muligt. På Bornholm har vi med løn under uddannelse på vores SOSU-skole sikret fyldte hold. Det er et vigtigt skridt til at gøre uddannelserne mere attraktive. Men skal det for alvor rykke, så skal vi sikre bedre arbejdsvilkår – og her er lønnen ikke til at komme uden om.