Leder: Hverdagens helte gør en forskel

Leder: Hverdagens helte gør en forskel
LEDER | ABONNENT | 26. JUL 2022 • 05:30
Af:
Sabine Lyngberg
LEDER | ABONNENT
26. JUL 2022 • 05:30

Sygdomme og diagnoser er tabubelagt. Men man kan overkomme meget takket være de frivillige patientforeninger.

Psykiatrien er et emne, der gang på gang kommer op i alle mulige sammenhænge.

Jeg kender ikke nogen mennesker i den her verden, der er gået igennem livet uden udfordringer. Langt de fleste er i stand til at klare dem selv. Men i nogle tilfælde kræver det professionel hjælp, og nogle ender i psykiatrien.

Selvom der er sket meget de sidste år, så er det at bede om hjælp og anerkende, at man har brug for det, stadigvæk noget, der er tabubelagt for rigtig mange.

Udover at det kan være grænseoverskridende at bede en fremmed om hjælp, så kan en diagnose hænge over ens hoved som en sort sky resten af livet og have konsekvenser.

Forleden læste jeg en artikel om en ung kvinde, der på grund af en adhd-diagnose fra barndommen havde vanskeligt ved at få sit erhvervskørekort. Jeg har selv oplevet at kæmpe for at få anerkendt en arbejdsskade, da der blev sået tvivl om, hvor vidt mine smerter rent faktisk var fysiske og ikke bare psykiske, fordi jeg tidligere også havde været i psykiatrien.

Disse udfordringer gælder ikke kun psykiske sygdomme. For eksempel er mit kørekort lige pt. kun et midlertidigt kørekort, der skal fornyes hvert andet år på grund af min sklerose, på trods af, at jeg aldrig har haft symptomer, hverken med førlighed eller synsproblemer.

Jeg har også været bruger af både børne- og voksenpsykiatrien, gået på forskellige tilbud on and off de sidste +10 år og senest benyttet mig af en privat psykolog. Gør det mig til et svagt menneske? I nogens øjne, måske. Men sandheden er, at jeg aldrig var blevet til den, jeg er i dag, og lært at stå op for mig selv og andre mennesker - blandt andet ved at gå ind i politik - hvis ikke jeg havde været igennem de ting, jeg har og stadigvæk dealer med. Og det var slet ikke gået uden hjælp fra venner og familie, men så sandelig også alle de professionelle og de frivillige i patientforeningerne.

Det, at få en alvorlig og eventuelt kronisk sygdom så som kræft, demens, sklerose, psykiske lidelser eller noget helt femte, er virkelig noget, der kan sætte ens psykiske tilstand på en prøve. Det kan være svært for andre mennesker, der ikke selv er i samme situation, at sætte sig ind i de tanker, den frygt og de følelser, der følger med.

Heldigvis findes der i Danmark mange patientforeninger, der er klar til at hjælpe de diagnosticerede og de pårørende.

Jeg siger af hjertet tak til alle jer, der hver dag kæmper en kamp med at hjælpe. I er hverdagens helte. Jeg ved, at I også er pressede. Men I giver aldrig op, og derfor har i min dybeste respekt.

I spiller en nøglerolle i vores samfund og hjælper rigtig mange mennesker til et bedre liv. Tak.