Leder: Genåbningsglæde

LEDER

Den nye aftale om at åbne mere efter corona blev generelt modtaget med glæde, og der er da også langt overvejende godt at sige om den. Alle folkeskolens elever kan nu vende tilbage til skolen, kulturliv og indendørs idræt kom endelig med, og erhvervsfolk kan snart igen holde større konferencer og møder. Det skal man være meget på tværs af natur, ja nogle ville nærmere sige "sær", for ikke at finde glimrende og opløftende.

Samtidig rydder aftalen op i en række restriktioner, der har virket skøre og uforståelige for de fleste almindelige mennesker. Fra i morgen er det slut med kravet om at bestille bord, før man går på restaurant eller værtshus. Det har ingen mening givet for værtshusholdere og restauratører, næppe heller for mange af de gæster, der måtte en tur til tasterne, før de kunne gå ud.

I alleryderste sekund kan der også være reddet nogle konfirmationer rundt omkring, i hvert fald de af dem, hvor man har valgt at udskyde festlighederne. Private fester må snart igen fortsætte efter klokken 23, og det samme gælder det, der med det særlige sprog, som man stort set kun bruger i Justitsministeriet, bliver kaldt "særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen", læs naturligvis konfirmationer og bryllupper og den slags.

Man får sjældent det hele på én gang, men i det mindste fik mange noget her.

Altsammen glædeligt og godt. De helt store tabere, for dem var der også nogle få af, er musikfestivalerne. Først måneders uvished om, hvad der vil være muligt til sommer. Dernæst så den her nye aftale, som festivalernes brancheorganisation Dansk Live brugte ordene "reelt dødsstødet" om, da blækket på papiret var tørt.

Højst 2.000 deltagere frem til 1. august betyder farvel til Grøn Koncert og Skanderborg, mens vores egen Wonderfestiwall – hurra! – lige akkurat ligger på den rigtige side af tidsgrænsen 1. august, hvor deltagerantallet går op til højst 5.000, måske endda det dobbelte, hvis der er endnu mere styr på corona, når vi nærmer os den tid. Der var vi heldige, men generelt har regeringen behandlet kulturlivet i almindelighed og festivalerne i særdeleshed med først sløv sendrægtighed, dernæst en udtalt mangel på forståelse for deres helt alvorligt plagede situation. Det har været trist at se en så bogstaveligt talt umusikalsk og tonedøv regering på den front.

Set fra Bornholm minder aftalen desuden om det, der ikke er, men også meget gerne måtte komme i en fart. Der er fortsat ingen aftale med Sverige om nogen trafikkorridor, og Folketingets mandagsdebat om en hurtigfærge direkte til København efterlod ingen med en tro på, at den sag har nogen gang på jord. Regeringen vil satse på fly, det har længe stået klart, selvom bedre forhold for DAT jo altså ikke vil gøre det muligt at få biler med ombord og som sådan kun vil løse en del af problemet.

At tale imod en direkte færge med CO2-argumentet er at skyde først og tænke bagefter, om overhovedet nogensinde. For når de nødvendige skridt er taget til en direkte forbindelse mellem Bornholm og København, vil vi nærme os det tidspunkt, hvor færgerne kommer til at sejle på brint fra energiøen ud for Bornholm. Men sådan er der så meget her i livet. Man får sjældent det hele på én gang, men i det mindste fik mange noget her.