Genåbningsaftale er på plads: Her er hovedpunkterne

Genåbningsaftale er på plads: Her er hovedpunkterne
30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter fjernes torsdag. Foto: Berit Hvassum
Tirsdag 4. maj 2021 • 04:42
Af:
Ritzau
Tirsdag 4. maj 2021 • 04:42

GENÅBNING

Natten til tirsdag er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.

Som ventet fjernes en 30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter torsdag.

Reservationskravet har hidtil betydet, at gæster skal bestille bord på en restaurant eller et værtshus mindst 30 minutter inden ankomst.

Reglen har fået kritik af især værtshuse og barer, der ikke er vant til at operere med et reservationssystem.

Kravet om tidsbestilling, der kun gælder indendørs, stod i forvejen til at udløbe torsdag 6. maj.

Samtidig må serveringssteder holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

Også kravet om, at private fester som eksempelvis bryllupper slutter senest klokken 23, droppes.

Samtidig genåbner spillesteder, teatre og biografer torsdag med et krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

– Danmark skal hurtigst muligt tilbage til normale tilstande, og det skal ske forsvarligt - uden at sætte epidemikontrollen over styr, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

– Heldigvis står vi et godt sted med fortsat lave smittetal og få indlagte. Samtidig har snart hver fjerde dansker påbegyndt vaccination, og der er masser af danskere, der lader sig teste regelmæssigt. Derfor kan vi nu åbne for flere af de aktiviteter, mange danskere savner, tilføjer han.


Få et overblik over hovedpunkterne i aftalen her

Følgende genåbner torsdag 6. maj:

* Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

* 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

* Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

* Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23.00, droppes.

* Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

* Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

* Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

* Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Følgende genåbner fredag 21. maj:

* Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

* Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT