Leder: En ø midt i verden

Bornholms Tidende er sat i verden for at lave journalistik om Bornholm til bornholmerne. Af og til retter en godhjertet læser henvendelse til os med et ønske om, vi ikke også kunne dække noget af det, der sker ude i verden. Vi forstår udmærket disse læsere. For når man i Bornholms Tidende læser om konkurrencer om ølsmagning, en ny badebro og støjgener, samtidig med at der sker større ting rundt om i verden, kommer man nemt til at føle, at man sidder i et smørhul.

Disse læsere kender naturligvis godt forskellen på lokale, nationale og internationale medier, som har hvert sit dækningsområde. Jo højere op i helikopteren man så at sige kommer, desto bredere er ens udsyn. Det er de store mediers opgave. At tage læsere/seere/lyttere så højt op som muligt og vise, hvad der sker på de store linjer. Men jo højere, man kommer op, jo mere udviskes detaljerne nede på jorden. Det er til gengæld det, lokaljournalistikken kan: at grave sig ned i de mindste detaljer i et lokalområde.

I nogle tilfælde vedkommer det måske kun dem, der bor i lokalområdet. Men andre gange indeholder historierne værdier, konflikter, problemstillinger og tematikker, som er universelle, og som folk udenfor lokalområdet genkender og finder relevante eller fascinerende.

Lokaljournalistikken finder også inspiration ved at kigge til det øvrige rige og udover dets grænser for dernæst at vende blikket indad igen og se, hvor vi kan finde de samme historier og tendenser på Bornholm. Det kan naturligvis ikke altid overføres 1:1.

USA's problemer med skovbrande eller forholdene for fabriksarbejdere i Bangladesh er ikke noget, vi kender til på Bornholm. Men som medie kan vi undersøge, hvordan klimaforandringerne kan og vil påvirke vores ø, og vi prøver løbende at holde øje med arbejdsforholdene på øen.

Det er derfor, vores læsere i Bornholms Tidende kan møde historier om LGBTQ+, coronapandemiens betydning for arbejdslivet og unges sociale problematikker. Det er historier, vi møder overalt i verden, men i Bornholms Tidende undersøger vi dem ud fra et bornholmsk perspektiv.

Det hænder desværre, at udlandets tragedier vokser sig så store, at de ryster hele verden. 11. september 2001, tsunamien i 2004, cyklonen i Myanmar i 2008, jordskælvet i Haiti i 2010 og den højreradikale terrorist Anders Behring Breiviks angreb på det norske demokrati 22. juli 2011. Det er tragedier i deres reneste form og i helt ufattelige omfang. Hos avisens læsere vækker det både medlidenhed med ofrene og en frygt for, om noget lignende også kan ske på Bornholm. Derfor har Bornholms Tidende en pligt til i et eller andet omfang at dække disse tragedier, og dermed for en stund at vende opmærksomheden lidt væk fra øen. Fordi det er basale fortællinger om godt og ondt, som vi kan spejle os i. Bornholm har også haft sine tragedier, og det bliver vi mindet om, når vi hører om de forfærdelige ting, der sker ude i den store verden – og som af og til også kommer tæt på. Tænk på de 77 nordmænd, der med kold hånd og endnu koldere blik blev dræbt en julidag i 2011.

Disse tragedier fra verdensscenen minder os om, at vi har det trygt og godt på vores lille, skønne klippeø. Her er lav kriminalitet, få alvorlige trafikuheld og vores børn kan alene gå sikkert på legepladsen. Naturen er pragtfuld og det går fremad med økonimien. Bornholm er vitterligt et smørhul, men et som bornholmere har skabt med flid og lokalt engangement. Så det er ikke smørhul, vi skal skamme os over. Tværtimod, kan vi være stolte – bare vi ikke vender ryggen til verden.