Leder: 25 meter høje muligheder

Energiøen er et fantastisk projekt. Det kommer til at fylde meget på Bornholm på flere måder.

25 meter i højden og et grundareal på 103 x 60 meter. Det er sandsynligvis størrelsen på de kolosser, der skal transformere energiøens strøm ud til det store elnet. Hver bygning er arealmæssigt dobbelt så stort som Natur Bornholms bygning og kommer til at rage mere end tre gange så højt op, som Henning Larsens byggeri i Aakirkeby. Hver bygning bliver altså seks gange så stor som Natur Bornholm, og dem skal der opføres tre eller flere af.

Hvis landanlægget skal ligge på Bornholm, vil det stikke en hel del ud i landskabet og dermed naturen. Det kan teoretisk set godt placeres ude på selve energiøen. Men det vil koste langt mere at bygge et nyt kunstigt underlag fremfor at bygge på den stabile bornholmske grund.

Det kan graves lidt ned i landskabet, så det ikke stikker så meget op. Men det vil stikke op, og det vil være synligt både i landskabet og i vores fremtidige muligheder.

Flere har givet udtryk for, at det er grimt og bør opgives af hensyn til vores natur. Det giver god mening at værne om den bornholmske natur. Men i tilfældet med energiøens landsstrømanlæg bør vi strække os langt både for klimaet og Bornholms egen skyld.

Den kommende energiø bliver af mange fremhævet som fremtidens fiskeindustri. Et erhvervseventyr, hvor milliarderne triller forbi Bornholm og i sit kølvand giver muligheder for offshore-erhverv, energisalg og viden om fremtidens energihåndtering.

Projektet er indbegrebet af det grønne projekt, som Bornholm har arbejdet mod i mange år. I første omgang er vores kommercielle havn i Rønne allerede i fuld gang med at tjene penge på opsætning af vindmøller og er ifølge eget udsagn Østersøens eneste seriøse offshore-havn til udskibning af vindmøller – og dem er der masser af på vej, og det gælder ikke kun energiøen.

Men udover at etablere og vedligeholde vindmøller, så har Bornholm en enestående mulighed for at udnytte de store mængder grøn energi, der sendes ind på landsanlægget. Power-to-x eller omdannelse af el til f.eks. ammoniak, der kan bruges i skibsmotorer, er et scenarie. Datacentre med masser af energiforbrug eller fremstilling af for eksempel energikrævende aluminium kunne være andre scenarier. Det vil skabe job og vækst, som vores samfund kan nyde godt af.

Det kæmpestor bygningskompleks må ikke stå i vejen for de muligheder, vi får. Vi skal i stedet finde en stolt plads til den hovedpulsåre, der kan forme vores fremtid og hjælpe os med at skabe vækst ud af vores unikke placering midt i Østersøens mange kommende vindmølleparker.