Længe siden jeg har læst noget så fjollet

Recession og vindenergi har ikke noget med hinanden at gøre, skriver Steffen Olsen fra Energi Øst og Bornholms Havvind i et svar til Henrik Espersen.

Der er noget der tyder på, at Henrik Espersen og jeg ser meget forskelligt på vindenergi og vindsektorens rolle i fremtidens energiforsyning.

For eksempel skrev Henrik Espersen på debatsiderne den 3. november: ”De professionelle investorer har derfor nu et sort syn på hele havvindsektoren og tror ikke længere på den”.

Det er godt nok længe siden, at jeg har læst noget så fjollet. Det lyder næsten som Henrik Espersen mener, at nu skal hele havvindsektoren nedlægges, fordi aktiekursen er faldet drastisk for Ørsted og Vestas. Henrik Espersen har måske ikke set på A. P. Møller-Mærsks aktiekurs? Den er faldet fra omkring 25.000 i januar måned sidste år til godt og vel 10.000 i fredags. Det er et fald på næsten 60 procent. Efterspørgslen på søtransport er i noget nær frit fald, omsætningen er faldet til næsten det halve i 3. kvartal i forhold til 3. kvartal sidste år. Mærsk er i gang med at nedlægge 10.000 stillinger. Hvad mener Henrik Espersen så om det? Skal vi så nedlægge Mærsk?

Når Mærsks efterspørgsel på søtransport falder så drastisk, så varsler det en økonomisk nedgang. Og det kan godt være en af de mere alvorlige med recession i en årrække. USA er allerede tæt på en recession. Renten er steget omkring 5 procent for at presse inflationen ned og efterspørgslen efter el er faldende med faldende el-priser til følge. Men Henrik Espersen glemmer helt i sit sortsyn, at der altid kommer en opgang efter en nedgang, det har der altid gjort.

Vestas, Ørsted og Mærsk er overvejende cykliske aktier, det vil sige, at de er meget konjunkturfølsomme. En vindmølleinvestering bruger typisk 15 år eller mere for at tjene sig selv hjem. Derfor er en mølleinvestering utrolig afhængig af renteniveauet og el-prisen. For ikke så lang tid siden var renten omkring 0 og el-prisen tårnhøj. Så tjente møllerne vildt meget. Det går op og det går ned. Men fordi vi kommer ind i en dårlig periode, vil det da være tudetosset at nedlægge havmøllesektoren.

Ikke råd til flere tab

Henrik Espersen forsætter med at skrive om Biokraft til trods for, at han har fået at vide, at Biokraft var en uprøvet teknologi, hvilket havmøller ikke er. Derfor kan disse investeringer ikke sammenlignes. Og Beof har heller ikke sagt ja til at investere i en havmøllepark.

Sabotagemål

I Henrik Espersens første indlæg blev landanlægget i Sose nævnt som et sabotagemål, og dermed også et argument imod energiøen ved Bornholm. Nu bliver både vind- og atomkraft nævn som sabotagemål. Jo, der er sørme små fremskridt.

Andre satser på a-kraft

Endelig er det faldet Henrik Espersen for brystet, at Frankrig, Sverige og Polen satser på atomkraft. Det er der sikkert en forklaring på. Danmark ligger et sted med meget og kraftig vind. Det har de tre omtalte lande ikke. Dog har landene mulighed for at sætte både land- og havmøller op i begrænset omfang, men slet ikke nok til at dække deres elforbrug. Danmark producerer selv en masse vindmøller, det gør de tre lande ikke.

Nu er det sådan, at Danmark har meget stor succes med mølleeksporten, jeg mener det er vores andenstørste eksportvare. Ved at sætte møller op, belaster vi ikke handelsbalancen, hvilket vi vil gøre ved en anden energiform, for eksempel ved atomkraft. Derfor vil det være særdeles uklogt, hvis vi ikke støtter vores egen mølleproduktion. Vi skal have udbredt denne energikilde til flere andre lande.

Visualiseringer

Mig bekendt laves alle mølle-visualiseringer af EMDs edb-program. Inden visualiseringen beregnes, skal programmet have en masse data, højdekurver, husenes og møllernes koordinater, hvilket kamera og linse, der er brugt, og hvor billederne er taget og meget andet. Når en visualisering sendes til kommunen, vedlægges dokumentation i form af en udskrift af alle de data, der er brugt til beregningen.

Det er ikke muligt at lave en visualiseringsberegning med andre data, end dem som er dokumenteret i programmets udskrift. Det betyder, at kommunen til enhver tid kan analysere, om data fra dokumentationen svarer til visualiseringen. Gør den ikke det, har kommunen bevis for at der er fiflet med et eller andet, for eksempel at kommunen har fået en visualisering og dokumentation fra hver sin beregning, og det er naturligvis strafbart, og kan derfor meldes til politiet.

Bedre kan jeg ikke forklare det, men Henrik Espersen kan selvfølgelig, med sit sortsyn, vælge udokumenteret at påstå, at visualiseringerne er skønmaleri.

Det er desuden totalt umuligt at sejle tæt forbi nogle 180 meter høje tyske møller ved Rügen og påstå, at det er noget helt andet end de visualiseringer, som er lavet for Bornholms Havvind. Det er useriøst.

Nu har jeg svaret på hvert enkelt punkt i Henrik Espersens debatindlæg fra sidste uge. Henrik Espersen mangler imidlertid at svare på:

Hvad gør vi med gasimporten fra Rusland som finansierer Putins krigsmaskine?

Hvad er der i vejen med at møllerne presser el-prisen ned til gavn for de danske forbrugere?

Hvad har en uprøvet biokraft-teknologi at gøre med en gennemtestet havvindmølle?

• Espersen: Er jeg sortsynet? Her er fakta