Lad landmændene forfølge deres egne drømme
De landmænd, der er aktive i dag, er i verdensklasse inden for klimavenligt landbrug, mener landbrugets lokale formand.
I et indlæg den 14. november skriver Hans Jørgen Jensen og Jørgen Hammer om deres drøm for det bornholmske landbrug. De ønsker en omfattende forandring af det landbrug vi kender. Landbruget bør efter deres mening gå en ny vej. Der skal produceres økologisk. Råvarerne skal afsættes lokalt. Der skal produceres færre grise, og slagteriet bør efter forfatternes mening laves om.
Jeg selv og de fleste af mine kolleger er meget glade for det vi laver, og stolte af de bedrifter, som er bygget op gennem mange år. Vi er desuden glade for vores slagteri, som vi støtter alt hvad vi kan. Der produceres i øvrigt bornholmergrise, som afsættes lokalt og i resten af Danmark.
I indlægget beskriver Hans Jørgen Jensen og Jørgen Hammer det bornholmske landbrug som et landbrug præget af fantasiløs og bevidstløs industrialisering. Det synes jeg er forkert. Landbruget forandrer sig tværtimod konstant. I min tid som landmand er der sket meget med dyrevelfærd, og miljøbelastningen mindskes år for år. De landmænd, der er aktive i dag, er i verdensklasse inden for klimavenligt landbrug.
Ønsker Hans Jørgen Jensen og Jørgen Hammer mindre og mere økologiske landbrug, så byder vi det velkomment. Vi vil gerne have nye økologiske kolleger. Det står enhver frit for at starte op med en økologisk produktion af grise. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal afskaffe den produktion vi har, for at komme i gang med det, som forfatterne ønsker.
Jeg tror på, at landmændene hver for sig skal forfølge de drømme de har. Dette giver den bedste udvikling. Ingen ønsker at arbejde selvstændigt med noget, de ikke brænder for. De dygtige konventionelle landmænd har valgt hver deres vej. Forfatterne af dette indlæg anviser en anden vej, og det er spændende at se, om nogen forsøger sig med det.
Skolesagen fra start til slut

Farlige vaner starter i stilhed
NYT JOB
MEST LÆSTE


En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration