Det er et sammenstød mellem den tid, der har bragt os hertil, hvor fremskridt netop har handlet om kontrol, og en bevægelse i den modsatte retning, hvor nogle af de mest fanatiske drømmer om bilruder atter fedtet til af insekter.
En ny retning?
Blomsterbræmmer og eng-frøblanding med stolte kavalerer, kornvalmuer og morgenfruer er smukke og gode madpakker, men det er ikke mad, vores insekter mangler – de planter, de skal leve og formere sig på er ikke nær så farverige, og dem har jeg som mange andre i årevis bekæmpet for at få græsset til at gro.
Og så sker det – lige pludselig – den der 180 graders vending: Hvad nu, hvis det faktisk ikke er ukrudt … Måske er den kontrol og de klippede rabatter, som vi har brugt til at vise vores naboer, egentlig ikke vejen frem?
Nu finder jeg urter overalt i græsplænen – idealet om den parklignende græsplæne er truet.