Klintløkken i Olsker

Søg engang Klintløkketoppen fra dalene!
se mod det venlige Tejn!
Landskabet stråler fra Sandvig til Salene
som en vidunderlig egn.

Se det en morgen, når himlen er gryende
rød over Christiansø!
dvæl i den stemning, der daler fornyende
ned over kystland og sø.

Græs- eller skovklædt går landskabet skrånende
nedad med kløfter og hæld.
Fjernere bølger sig Østersøen blånende
blødt om det urgamle fjæld.

Hvide små huse er spredt over vidderne;
Veje som slyngede tov
går gennem lysgrønne felter mod siderne,
ender i byer og skov.

Allinge luer med sang over tagene;
Gudhjem har skær af det blå;
Røskoven blåner mod himmelen dragende,
Olskirke stirrer derpå.

Rigt spreder solen sit guld hen ad voverne,
favner den rødmende kyst.
kysser små blomster og kalder paa soverne,
giver til morgensang lyst.

Fjældstaunen synger bag løvet,
det glitrende:
,,Danmark mod Østen er bedst.’’
Bjærgmanden griber sin” hammer med sitrende
Hænder til arbejdets fest.

Jordbundne tanker som tåger så tyngende
løses ved storladent syn.
Toner og farver, som mødes foryngende,
tænder livsfunker som Lyn.

Solen og himlen kan spejles i dråberne,
småt kan få hvile i stort;
Himmelglansstorheden tabes af tåberne;
Barnet går ind ad dens port

Debatredaktørens bemærkning

Birgitte K Pedersen fra Tejn Lokalhistoriske Arkiv har formidlet dette digt af Kofoed. Kofoed var den første lærer ved Tejn Skole i årene 1891-1912