Kaas: De gyldne tider er ikke forbi

Midt i foreningskrisen er der heldigvis stadig unge mennesker, der går mod strømmen.

Hvis man fulgte sportslivet på Bornholm op gennem 80’erne og 90’erne, så vil man kunne huske, i hvor høj grad foldboldholdene kunne trække folk af huse, og hvordan håndboldhallerne rungede af taktfaste klapsalver, mens bomstærke kvinder og mænd forsvarede Bornholms ære.

Det var gyldne tider. Der blev opnået store resultater og spillet – blandt andet – håndbold og fodbold på divisionsniveau, og ligesom det hele blev båret frem af en stor talentmasse, der både på træningsbanen og i kamp gav den gas, så var det frivillige netværk bag præstationerne enormt stærkt.

I dag er det sværere at få de unge til at give en hånd med, og det har efterladt os i en foreningskrise, hvor klubber indstiller aktiviteter, og hvor det er “Tordenskjolds soldater”, der gang på gang må trække i træningstøjet.

På den baggrund er historierne fra Viking Rønne enormt inspirerende. Både på herre- og damesiden er der nye folk på sidelinjen, og fælles for de nye trænere er, at de går mod strømmen i forhold til størstedelen af deres jævnaldrende. 33-årige Mathias Hjorth er ny spillende træner for herrerne, mens damerne i weekenden sæsondebuterede med en sejr på hjemmebane med 26-årige Maria Brandt Nielsen og 30-årige Marc Andersen på trænerbænken.

De er forbilleder i en verden, som mangler frivillige. De har forstået, at styrken i vores fællesskab er større end summen af vores individuelle præstationer, og der er grund til at hylde de unge og støtte op om deres måde at videreføre en stolt, bornholmsk tradition.

De giver os samtidig en påmindelse om, hvordan man som frivillige fortsat kan være med til at forenes i jagten på nye, store præstationer – og ikke mindst i kærligheden til sporten.

I dag er der hele tiden en ny håndboldkamp i tv, og fodbold fra verdens største ligaer er kun et tryk på fjernbetjeningen væk, og blandt andet derfor er det langt, langt sværere for Mathias, Maria og Marc at samle fulde haller, når der kaldes til lokale håndboldkampe. Men de prøver, og det fortjener den største respekt.

Måske er de gyldne tider ikke forbi. Lad os slå et slag for, at vi selvfølgelig stadig kan opnå store ting på håndboldbanerne og andre steder i det bornholmske foreningsliv.