Hvem er egentlig modstanderen?

Svar på læserbrev, tirsdag den 8. oktober 2024, af Lave K. Broch.

Kære Lave K. Broch.

Når jeg, som besøgende, har vandret omkring i de palæstinentiske selvstyreområder på Vestbredden, så har jeg fornemmet en dejlig pionerånd og nationalfølelse her og der og fuld af håb.

Jeg har oplevet, at mennesker virkelig ville det, der kunne føre til en rigtig palæstinensisk stat - og som en sand kosmopolit har jeg inderligt følt med dem og tænkt: gid det her må blive godt og endnu bedre!

Sådan tænker jeg endnu. Men ak: virkeligheden er jo måske en anden.

Ikke alle ønsker fred!

Det er jo netop sådan, at de fredselskende palæstinenseres værste modstander ikke er Israel, men derimod andre palæstinensere, der ikke ønsker fred med Israel og slet ikke anerkender Israel.

Disse er indstillede på at ofre alt for sit erklærede mål. Det var mennesker af denne ånd, der var årsag til, at den israelske hær i 1967, for øvrigt, med Yitzhak Rabin som stabschef og militærstrateg, indtog Vestbredden, Gaza, Østjerusalem og Golanhøjderne - og dermed, så også - mindre heldigt - at der, dermed, trængte israelske bosættere ind.

Det er ligeledes disse uforsonlige palæstinensere, som er årsag til, at Israel har fundet sig nødsaget til at bygge en kæmpe lang og høj, og uden tvivl meget dyr, separationsmur, som er til stor ulempe for mange palæstinensere der ellers tjente til deres og deres families daglige brød ved at arbejde i Israel.

Civile ofre

Hvad angår de mange, mange civile, som er blevet dræbt eller lemlæstet som følge af Israels krig mod terrorister - ja, så må de jo ses som kalkulerede ofre fra begge sider.

For Israel er det for at redde sin eksistens; for Hamas (og Hizbollah, med flere.) er det at ødelægge Israel. Det er en rædselsfuld krig - det kan vi nok blive enige om.

Situationen i Selvstyret

Når nu der ikke har været valg i Palæstina siden 2006, fordi præsident Mahmoud Abbas gentagende har udskudt det, så er den virkelige årsag nok, at hvis valget gennemføres, så vil det med rimelig sandsynlighed være de, som ikke ønsker Israels eksistens - og altså en tostatsløsning - der gik af med sejren.

Det er vel også en ærlig sag, at de vil kæmpe for det, som de tror på, men problemet er jo bare, at det langt fra er med fredelige og hæderlige midler, at de agter at opnå deres mål.

Det er vel ikke sådan, Lave, at du, og partiet "Demokraterne" ønsker at anerkende en stat, der i dette scenarie, med Hamas'es ledelse, har som mål, at udslette en anden stat?

På grund af de indre palæstinentiske modsætninger, så må min konklusion være:

Et frit Palæstinensisk selvstyre, nu og langt ud i fremtiden, er afhængig af en israelsk (eller evt. en international) besættelsesmagt.