Hjemmeundervisning: Hvordan sker læring?

Hjemmeundervisning: Hvordan sker læring?
Arkivfoto
KOMMENTAR | DEBAT | Torsdag 12. december 2024 • 05:30
Af:
Katharina Kirchner
KOMMENTAR | DEBAT | Torsdag 12. december 2024 • 05:30

Læring sker naturligt.

 

Har du nogensinde undret dig over hvordan børn lærer i skolen? Hører de blot efter, hvad læreren siger, hvorefter det på magisk vis fæstner sig i deres bevidsthed således, at de forstår emnet?

Hvad så med hjemmeundervisning? Hvordan skal børnene dog kunne lære noget, hvis der ikke er en lærer til at undervise dem?

Kommer de ikke til at halte bagefter og mangle vigtig viden?

Læring

Så hvordan lærer børn i virkeligheden?

Jeg vil hævde, at børn lærer hele tiden – ikke kun i skolen. Jo yngre børnene er, jo mere lærer de ved at betragte de voksne. De lærer hurtigt ved at iagttage og derefter kopiere.

Børn har endvidere en helt naturlig nysgerrighed og anstiller mange ’forsøg’. Hvordan virker - for eksempel en kontakt – de tænder og slukker, tænder og slukker indtil de føler, at de forstår, at lyset virkeligt tænder og slukker hver eneste gang.

Det ses jo også med hensyn til det at kunne gå eller tale – det kommer via mange forsøg og de erfaringer, som børnene får.

Lidt større børn

Men når børnene bliver lidt ældre, så begynder vi at blive bekymrede – hvordan lærer de at læse, skrive, regne og så videre?

Nogen er da nødt til at sætte dem på en stol og undervise dem?

Og er det ikke nødvendigt, at de lærer det så tidligt og så hurtigt som muligt? Det skal jo være inden, at hjernen ’lukker ned’ for den ’lagring af viden’, som er nødvendig

Tidligere var det en given sandhed, at man ikke kan lære en gammel cirkushest nye kunster. Men nyere forskning viser, at hjernen aldrig ’lukker ned’, og at den hele tiden forandrer sig, når man lærer nye ting.

Derfor sker læring hele livet! – ikke kun i skolen, og derfor: Nej, der er ikke afgørende, at den akademiske viden kommer meget tidligt.

Motivation

Hvad motiverer børn til at lære, hvis de ikke bliver tvunget til det?

Hvis man som voksen nogensinde har prøvet at lære noget nyt – måske til et nyt job eller en ny hobby – så ved man, at den letteste måde er at prøve.

Jo, måske har man brug for nogle bøger eller videoer, som kan hjælpe dig, men du lærer det kun, hvis du GØR det.

Hvis du er virkelig interesseret i emnet, så vil du selvfølgelig øve dig og opsøge information om det indtil du er tilfreds. Det gælder for alle mennesker - uanset alder.

Jo mere børn er interesserede i et emne, jo mere vil de være motiverede for at lære noget om det. Ved at lære om dette ene, interessante emne, så vil de også opnå andre kvalifikationer – for eksempel læsefærdigheder – via en helt naturlig proces.

Den ‘virkelige’ verden

Men hvordan ser det ud i virkeligheden? Hvordan ved man, at et barn virkelig lærer noget og ikke bare ’løber og hygger’ sig?

Jeg har et barn på børnehaveklasseniveau, og han har nemt ved at lære. Vi holder ikke formelle undervisningstimer – vi laver undervisning integreret i vores hverdag. Vi læser meget højt, og han blev ret hurtigt interesseret i ord og bogstaver.

Først holdt han blot af at synge alfabetsangen. Så begyndte han at trykke på tasterne på min bærbare og lærte hvordan bogstaverne ser ud. Så begyndte han at tegne enkeltbogstaver indtil han fandt ud af hvordan, at man kan sætte dem sammen til ord. Han havde mange spørgsmål – hvordan gør jeg det? Hvordan staves det? Hvordan læser man det? – og så videre. Vi tog ofte udgangspunkt i vejskilte og hans store interesse i traktorer.

Nu kan han læse kapiteloverskrifterne i den bog, som vi læser

Tallene kom via at kigge på prissedlerne i forskellige butikker, sidetallene i bøger, som vi læste, bageopskrifter, køkkenvægten, uret og selv vejledningerne i hans legosæt.

Der sker en masse landskabsmæssigt, kulturelt og sprogligt, fordi vi er udlændinge i Danmark, og vi ser for eksempel ofte på kort for at finde ud af, hvor det land, som vi taler om, ligger.

Han fik foræret et bornholmerur, som hjælper ham med at forstå “tid” – og pludselig kan han klokken. Han holder også af at se dokumentarudsendelser for børn og så gentage det sete i sin leg eller i en kreativ proces.

Afslutning.

Så – som man kan se – hvis noget interesserer et barn, så vil barnet helt naturligt forsøge at lære mere om det på enhver mulig måde.

Selvfølgelig har forældrene en vigtig funktion i at sørge for, at ting bliver tilgængelige for barnet – for eksempel via aktiviteter, bøger, biblioteket og museer. MEN de behøver ikke at være lærere.

Hvis børn får tilstrækkelige muligheder for egen-aktiviteter og udforskning, så vil de opnå den fornødne læring, og jo ældre, at de bliver, jo mere komplekse bliver emnerne og deres interesser – og derfor bliver læringen også hele tiden mere kompleks.

 

Katharina Kirchner er forfatteren bag vores serie ”Hjemmeundervisning”.

Katharina er 38 år gammel og stammer fra Tyskland, men bor nu i Østermarie med en 6-årig og 2 katte. Hun er oprindeligt kontoruddannet, men har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv. Udover at hjemmeundervise sit barn driver hun selvstændig virksomhed.

Hjemmeundervisning er blevet mere almindeligt på Bornholm de senere år, og Katharina vil hver anden torsdag giver et indtryk af denne undervisningsform.

På grund af julen kommer næste bidrag først i januar, 2025

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT