Hvorfor hjemmeundervisning?

Der er flere årsager til at vælge hjemmeundervisning

Velkommen til den anden udgave af klummen om hjemmeundervisning. For to uger siden skrev jeg om de forskellige måder, som hjemmeundervisning kan foregå på.

Dagens klumme handler om ”hvorfor”.

Hvorfor laver borgere hjemmeundervisning? Hvorfor sender vi ikke vores unger i folkeskolen som alle andre almindelige borgere gør?

Under pandemien var de fleste forældre tvunget til at lave en form for hjemmeundervisning. Når forældre ikke er tvungne til hjemmeundervisning, så når de primært frem til dette valg af to årsager.

Flere og flere børn i folkeskolen mistrives

Mobning er et stort problem. I dag er det værre end nogensinde, fordi mange skoler tillader eleverne at have deres mobiltelefoner med sig.

Da jeg gik i skole, så skete mobningen trods alt ’kun’ i skoletiden; det var slemt nok, men vi behøvede da i det mindste ikke bekymre os om digital mobning.

Derfor, hvis forældre opdager, at deres barn er et mobbeoffer, så træffer de nogle gange beslutningen om at tage barnet ud af skolen for at give barnet tryghed.

Jeg vil bruge lidt mere plads på dette.

Mange mennesker forstår nemlig ikke hvor frygtelig, at mobning egentlig er. Der er stadigvæk mange mennesker, der mener, at barnet hellere må ’vænne sig til’, at der er ondskabsfulde personer ’derude’, og det at være udsat på mobning vil gøre dem ’stærkere’, og derfor skal de blive i skolen og lære ’at tage det’.

Men det er ikke sandt! Hvis du hele tiden føler, at du sidder i en knibtang, så lærer du ikke ret meget – undtagen måske at gøre dig så usynlig som muligt. En hjerne, der hele tiden er i alarmtilstand, er ikke i stand til at modtage læring!

Hvis dette mobbede barn så får hjemmeundervisning, så er det meget mere sandsynligt, at det vil begynde at slappe af, og med oplevelsen af sikkerhed kommer også læringsevnen tilbage.

En anden årsag

Den anden årsag til, at familier vælger hjemmeundervisning, er, at de tidligt har en fornemmelse af, at folkeskolen og måske endda børnehaven ikke er det bedste sted for deres barn.

Uanset om de har fået en diagnose eller ej, så har flere og flere børn nogle behov, der kan minde om ADHD eller autisme – det kan være koncentrationsproblemer (for eksempel at have vanskeligt ved at udelukke baggrundsstøj og høre, hvad læreren siger), utryghed med mere.

Eller forældrene mener simpelthen, at det er mere naturligt at have børnene tæt på og lade dem vokse op i trygge omgivelser, hvor de lærer i deres eget tempo og på deres egen måde, mens de samtidigt får nogle erfaringer og noget læring om livet, som folkeskolen ikke underviser i.

En ekstra og stor fordel er, at børnene får meget mere bevægelse og motion og kan tilbringe megen tid udenfor; begge dele er afgørende for en god læringsproces og en sund udvikling af bevidstheden.

Andre årsager

Naturligvis er der også mange andre årsager.

For nogle familier kan religion være den afgørende faktor, mens andre har jobs, der kræver mange rejser, men de ønsker stadigvæk at have familien med og ikke blot være en ’weekend-familie’.

Der er også flere og flere familier, hvor forældrene stammer fra forskellige lande, og de ønsker, at børnene skal kende begge kulturer og begge familier, og det kan hjemmeundervisning give større muligheder for.

Andre igen ønsker blot, at deres børn lærer verden at kende, og derfor bliver de ”worldschoolers” (oversætters bemærkning: det vil sige, at man henter viden og læring fra hele verden og ikke kun fra et bestemt land). For nogle gælder det måske, at de ikke bryder sig om deres hjemland og derfor flytter til udlandet for at hjemmeundervise og generelt få et bedre liv.

Det fælles

Selvom alle familier naturligvis har deres egne helt specielle årsager til valget, så er der nogle ting, som de fleste har til fælles.

Mange familier med hjemmeundervisning ønsker en større fleksibilitet med hensyn til ”hvor”, ”hvornår”, ”hvad” og ”hvordan”, at undervisningen og læringen skal foregå. De vil give børnene mere plads til at forfølge deres egne interesser, mere tid til at lege og være udendørs og i det hele taget mere tid til at være børn.

De ønsker også, at børnene opnår bedre kompetencer i forhold til den virkelige verden fremfor kun teori, og de er meget ofte mere engagerede i deres lokalsamfund end mange andre.

Endelig ønsker de at skabe et frirum, hvor børnene kan udvikle deres egne rødder således, at de som voksne føler sig sikre, frie og parate til at sprede deres vinger og flyve fra reden.

Mange familier med hjemmeundervisning ønsker en større fleksibilitet med hensyn til ”hvor”, ”hvornår”, ”hvad” og ”hvordan”, at undervisningen og læringen skal foregå. De vil give børnene mere plads til at forfølge deres egne interesser, mere tid til at lege og være udendørs og i det hele taget mere tid til at være børn.

Katharina Kirchner

Katharina Kirchner er forfatteren bag serien "Hjemmeundervisning”.

Katharina er 38 år gammel og stammer fra Tyskland, men bor nu i Østermarie med en 6-årig og 2 katte. Hun er oprindeligt kontoruddannet, men har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv. Udover at hjemmeundervise sit barn driver hun selvstændig virksomhed.

Hjemmeundervisning er blevet mere almindeligt på Bornholm de senere år, og Katharina vil hver anden torsdag giver et indtryk af denne undervisningsform.

I forbindelse med dette indlæg skal oplyses, at hjemmeundervisning er lovligt i Danmark, men det er ikke tilfældet i alle lande.

Katharina skriver på engelsk, og teksterne er oversat af debatredaktøren.