At op til 15 procent af Bornholms landbrugsjord kan blive omdannet til natur, er muligvis den største mulige landskabsforvandling siden Almindingens opståen i begyndelsen af 1800-tallet.
Den grønne trepartsaftale, som staten og en række partier har vedtaget, lover store fremskridt for vandmiljøet i resten af Danmark og for sjældne dyr og planter. Men lige nu ser det desværre mere ud som om, at et flot, politisk løfte er blevet efterladt på skrivebordet uden reel finansiering med endnu en administrationsudgift i vores trængte kommune. Kommunen skønner at have brug for to årsværk til at planlægge og gennemføre projektet, men får ifølge egne oplysninger umiddelbart kun 23.000 kroner fra statens fælles pulje – et beløb, der knap dækker kontorudgifter. To mand lyder billigt til den store opgave. Men det er umuligt at skaffe to stillinger med 23.000 kroner.
For Bornholm betyder det en ny urimelig arbejdspukkel, som kommunen ganske enkelt ikke kan løfte inden for de beskedne rammer. Hvis 15 procent af landbrugsjorden rent faktisk skal omdannes til natur, kræver det en omfattende dialog med både landmænd, naturforeninger, borgere og myndigheder. Det kræver skarp projektledelse og et solidt myndighedsarbejde for at sikre, at de nye naturarealer ikke kun opstår på papiret, men reelt kan blive til nytte for biodiversitet og miljø. De 23.000 kroner er en pinlig brøkdel af, hvad der skal til for at projektet kan blive mere end et symbolsk udspil.
Folketingsmedlem Lea Wermelin (S) har selv tilkendegivet, at beløbet lyder mærkeligt, og at hun vil undersøge sagen nærmere. Det er positivt, at Christiansborg nu vil se på, om nogle regneark er blevet misforstået. Men hvis tallet viser sig at være nøjagtigt, står vi i en situation, hvor Bornholms ambition om at skabe ny natur hænger i en tynd tråd, og kommunalbestyrelsen kan se frem til at skulle prioritere hårdt blandt allerede pressede budgetter.