– Det viser jo bare, at regeringen ikke ved, hvad den har med at gøre. Det kan være, at de tror, at det kan lade sig gøre for de her 23.000 kroner. Jeg troede bare, at den her grønne trepart var deres store glansnummer, siger han.
På Christiansborg har folketingsmedlem Lea Wermelin (S) svært ved at tro, at tallet kan være rigtigt. Det vil hun nu undersøge nærmere.
– 23.000 kroner lyder meget mærkeligt. Det kan være forskellen på, om kommunen har fået beløbet at vide, eller om man selv har lavet en beregning. Hvor meget siger de, at de har brug for? siger Lea Wermelin.