I mange tilfælde handler det om børn med autisme og/eller adhd, som er overbelastet i en grad så de går ned med stress. Voksne mennesker sygemeldes, når de rammes af stress. Børn får at vide de ikke må svigte fællesskabet. Og alt for hyppigt undlader man at udrede for den grundlæggende forklaring på anderledes behov.
I statistikken over anbringelser (Bornholm) fremgår det, at børn typisk anbringes, efter de er fyldt 12 år. De hyppigste årsager er: Anden bekymrende adfærd hos barn/ung f.eks. udadreagerende adfærd, sundhedsforhold, skoleproblemer f.eks. fravær samt utilstrækkelig omsorg fra forældre (Kilde: Danmarks Statistik). Det er brede betegnelser, der ikke siger noget konkret om de reelle udfordringer.
Men vi ved, at børn på Bornholm i alt for lav grad bliver mødt af specialpædagogiske indsatser, der er afstemt efter barnets faktiske behov. Og ja, det koster lidt mere at uddanne personalet og klæde dem på med de rette kompetencer. Men det koster langt mindre end en anbringelse. Her skal barnet i øvrigt også gå i skole, hvor man som kommune er forpligtet til at betale for de rette specialpædagogiske kompetencer. Blot er behovene for indsats nu øgede, fordi man har ladet stå til for længe. Eller i nogle tilfælde forværret barnets tilstand ved at sætte ind med den forkerte tilgang.
Allerede i forsommeren kunne vi konstatere, at ressourcerne på børneområdet blev omfordelt for at dække udgifterne grundet flere anbringelser. Ergo kan vi se frem til færre ressourcer til tidlig indsats.
Indsatser for at skabe trivsel for børn og unge kan aldrig blive andet end nødvendige investeringer.