Giv den rette hjælp til den rette tid

Der bliver færre ressourcer til tidlig indsats, skriver formand og kredsformand på vegne af bestyrelsen i Landsforeningen Autisme

“Langt flere børn og unge end ventet bliver anbragt” skriver Bornholms Tidende mandag den 7. november i en artikel, der beskriver, at formand for Børne- og Skoleudvalget Morten Riis har "bemærket, at kvaliteten i arbejdet med de anbragte børn og unge snart kan komme i fare".

I februar 2020 var vi fra Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm endnu en gang til møde med Børne- og Skoleudvalget. Vi havde taget en puttekasse fra børneværelset med for at give en visuel demonstration af, hvad der sker, når man forsøger at proppe en stjerneformet klods gennem et firkantet hul. Sav, hammer og høvl havde vi ladet blive hjemme. Ikke desto mindre er det, hvad man udsætter vores børn og unge for, når man ihærdigt forsøger at få dem til at passe ind i almenskolen.

De passer nemlig ikke alle sammen ind i den forudbestemte ramme. Desværre bliver flokken af dem, der går i stykker – for det er det vi ser sker – større år for år. Børn mistrives og rammes af følgelidelser; spiseforstyrrelser, angst og depressioner for blot at nævne i flæng.

Den underliggende årsag til mistrivsel – at de ikke bliver mødt på deres ubeskrevne behov – opdages i al for lav grad. Børn og unge sendes ikke til udredning i børne- og ungepsykiatrien. Der holdes til gengæld møder på skoler og i Center for Børn og Familie, hvor pilen peger på mor og far som årsag til deres barns mistrivsel. At de ikke sætter grænser for deres barn, at de ikke sender deres barn i skole på trods af, det i nogle tilfælde kræver overgreb (fysisk og/eller mentalt) samt at de svigter deres forældreansvar, når deres barn mistrives.

I mange tilfælde handler det om børn med autisme og/eller adhd, som er overbelastet i en grad så de går ned med stress. Voksne mennesker sygemeldes, når de rammes af stress. Børn får at vide de ikke må svigte fællesskabet. Og alt for hyppigt undlader man at udrede for den grundlæggende forklaring på anderledes behov.

I statistikken over anbringelser (Bornholm) fremgår det, at børn typisk anbringes, efter de er fyldt 12 år. De hyppigste årsager er: Anden bekymrende adfærd hos barn/ung f.eks. udadreagerende adfærd, sundhedsforhold, skoleproblemer f.eks. fravær samt utilstrækkelig omsorg fra forældre (Kilde: Danmarks Statistik). Det er brede betegnelser, der ikke siger noget konkret om de reelle udfordringer.

Men vi ved, at børn på Bornholm i alt for lav grad bliver mødt af specialpædagogiske indsatser, der er afstemt efter barnets faktiske behov. Og ja, det koster lidt mere at uddanne personalet og klæde dem på med de rette kompetencer. Men det koster langt mindre end en anbringelse. Her skal barnet i øvrigt også gå i skole, hvor man som kommune er forpligtet til at betale for de rette specialpædagogiske kompetencer. Blot er behovene for indsats nu øgede, fordi man har ladet stå til for længe. Eller i nogle tilfælde forværret barnets tilstand ved at sætte ind med den forkerte tilgang.

Allerede i forsommeren kunne vi konstatere, at ressourcerne på børneområdet blev omfordelt for at dække udgifterne grundet flere anbringelser. Ergo kan vi se frem til færre ressourcer til tidlig indsats.

Indsatser for at skabe trivsel for børn og unge kan aldrig blive andet end nødvendige investeringer.

Når vi vedholdende appellerer “giv nu rette hjælp til rette tid”, så er det ikke for sjov. Det er nødvendigt. For børn og unge samt deres familier. Men også for den bornholmske økonomi.