Fra skolebænk til energiø

– fremtidens uddannelser på Bornholm.

Bornholm står ved en spændende skillevej, og med etableringen af energiøen har vi en enestående mulighed for at skabe nye, meningsfulde job her på øen – og samtidig give vores unge den viden og de kompetencer, der skal til for at gribe fremtiden.

Men spørgsmålet er, om vi også får gjort det nødvendige for at sikre, at Bornholm kan følge med udviklingen? Regeringens nye uddannelsesreform kan blive en nøgle til dette, hvis vi formår at tænke visionært og tilpasse vores uddannelser til de særlige behov og potentialer, vi allerede råder over her på øen.

Nye kompetencer

Energiø Bornholm er ikke blot en grøn investering, men i særdeleshed et projekt, der skaber efterspørgsel på alt fra teknisk arbejdskraft til ingeniører og IT-folk, men også på et dannelses – og formidlingsperspektiv, der kalder på brede kompetencer.

Vi står med muligheden for at forme vores uddannelser, så de målrettet kan klæde de unge bornholmere på til netop disse udfordringer. Hvis vi så kan skabe en bede sammenhæng mellem de brede kompetencer, som energiprojekterne efterspørger, og de muligheder, som vi tilbyder på Campus Bornholm, så kan vi ruste vores unge til fremtidens arbejdsmarked.

Det kræver dog, at vi tør tænke uddannelse på en ny måde, og at vi har fokus på både de praktiske og de akademiske kompetencer.

Hvis energiø Bornholm skal lykkes, så må vi både tiltrække nye virksomheder og udvikle vores egne talenter. Vi har brug for uddannelsestilbud, der forener teori og praksis, og som rummer alt fra grøn teknologi og bæredygtighed, tekniske færdigheder, dannelse og formidling - der skal understøtte energiøens udvikling.

Campus Bornholm kan spille en nøglerolle her, men det kræver, at vi som lokalsamfund står sammen om at sikre ressourcer og opbakning. For skal vores unge bygge deres fremtid her på øen, så skal de også se vejen til en realistisk og meningsfuld karriere.

Nøglen er lokalt samarbejde

Campus Bornholm og erhvervslivet kan sammen skabe et grundlag, hvor vores unge får konkrete erfaringer og kan udvikle de kompetencer, som energiprojekterne kræver.

Samarbejde bliver afgørende, og hvis vi skal få det optimale ud af energiøen, så må vi som uddannelsesinstitution have fleksibilitet til at tilpasse vores tilbud. Energiøen kunne være den case, hvor unge får mulighed for at afprøve teori og få indsigt i den virkelighed, som de træder ind i. Spørgsmålet er, om vi kan få lov til at realisere det potentiale, og om Bornholm vil bakke op om den indsats, der skal til.

Usikkerhed?

For mange unge på Bornholm kan fremtiden virke usikker, og det kan være fristende at søge væk mod uddannelse og karriere i de større byer.

Men med energiø Bornholm kan vi vende denne tendens og vise de unge, at der er muligheder her på øen, som også rummer fremtidens uddannelse og job i den grønne omstilling.

For at de kan få glæde af de nye muligheder, så må vi tilbyde uddannelser, der matcher behovet for både akademiske og praktiske færdigheder. Skal de unge se en fremtid her, kræver det, at vi tilpasser uddannelserne til både deres og Bornholms behov.

Enestående chance

Energiø Bornholm repræsenterer mere end en grøn omstilling – det er også en enestående chance for at skabe varige muligheder og udvikling for Bornholm.

Men det kræver, at vi tør tage et valg og investere i vores unge og deres uddannelse. Ved at binde reformens ambitioner sammen med Bornholms behov, så kan vi vise resten af Danmark, at vi kan bygge bro mellem lokal udvikling og den grønne fremtid.

Lad os tage dette skridt sammen, så vi kan skabe et Bornholm, hvor unge har lyst til at blive og vende tilbage til, for at bidrage til øens bæredygtige fremtid.

Martin Lasse Hansen Sieben er ny kommentator i Tidende

Han er direktør for Campus Bornholm - født og opvokset på Bornholm.


Han er uddannet cand.mag. i historie og dansk og har tidligere har forskellige lederstillinger i uddannelsessektoren.

Han er 52 år gammel, gift og bor med familien på Bornholm