Folkeafstemningen drejer sig om suverænitet

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde, at Danmark træder ind på en glidebane, skriver Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.

Hvis man vil være sikker på, at Danmark ikke kommer til at afgive suverænitet til EU inden for forsvarsområdet, så skal man stemme nej den 1. juni. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde, at Danmark træder ind på en glidebane til suverænitetsafgivelse.

Allerede nu er der hjørner af det som dækkes af forsvarsforbeholdet, hvor beslutninger træffes med flertalsafgørelser, og hvor der således ikke er en dansk vetoret. Derudover er der et stort pres på, at EU-lande skal holde sig fra at bruge vetoretten inden for forsvarsområdet.

De områder, hvor EU allerede nu træffer afgørelser med flertalsafgørelser inden for forsvarsområdet er:

1. Den finansielle forvaltning angående af en fond til hastefinansiering af civile og militære operationer (TEU art. 41).

2. Statutten for EU’s forsvarsagentur samt hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift (TEU art 45).

3. Etablering, medlemskab og fratagelse af medlemskab angående det militære integrationssamarbejde Permanent struktureret samarbejde (PESCO) (TEU art. 46).

At der allerede er hjørner af EU’s forsvarspolitik, der er overstatslige har en stor principiel betydning. Derudover er det meget vigtigt, at vi før afstemningen forholder os til begrebet konstruktiv afståelse. Det betyder, at Danmark og andre medlemslande ikke behøver at bruge vetoretten selv om man skulle være imod en beslutning inden for forsvarsområdet. Der er nemlig allerede nu et pres på medlemsstaterne, så de holder sig fra at bruge vetoretten, men landene skal dog alligevel bidrage økonomisk og være bundet af beslutningerne.

I EU’s strategiske kompas fra 21. marts 2022 tales der således om behov for mere fleksibilitet i forhold til beslutningsprocesser. F.eks. står der:

”Mere generelt må vi også arbejde for større fleksibilitet i vores beslutningsproces uden at gå på kompromis med den politiske og finansielle solidaritet. Vi vil derfor udnytte det potentiale, der findes i EU-traktaterne, herunder konstruktiv afståelse. ” (side 14 i EU’s strategiske kompas).

I en tv-debat i dk4 i december 2020 sagde den daværende forsvarsminister Trine Bramsen: "…pludselig er det ikke os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal sendes hen". Venstres Jan E. Jørgensen afbryder hende: ”Det står jo bøjet i neon og mejslet i granit, at det ikke kan ske.” Til det svarer Bramsen: ”Lige indtil den dag, hvor tingene har ændret sig - det har vi jo bare set på mange områder.”

Jeg er enig med hvad Trine Bramsen sagde i december 2020. Derfor mener jeg også, at denne folkeafstemning drejer sig om suverænitet, og ja vi har en regering, der lover, at vi får en ny folkeafstemning, hvis Danmarks vetoret forsvinder inden for forsvarsområdet. Det er godt, men hvis det løfte skal være noget værd, så skal det være juridisk bindende og være indskrevet i selve loven. Indtil nu taler regeringen kun om, at løftet skal nævnes i bemærkningerne til loven. I andre folkeafstemninger har vi også fået politiske løfter, som bagefter blev brudt. Det gælder ikke mindst Poul Schlüters løfte før afstemningen i 1986 om, at ”unionen er stendød”. Den bedste garanti imod suverænitetsafgivelse er derfor, at vi fastholder forsvarsforbeholdet den 1. juni, og stemmer nej.

Forsvarsforbeholdet er det danske folks forbehold, fordi flertallet på Christiansborg er langt mere EU-positivt end folket. Efter et nej er Danmark stadigvæk medlem af og beskyttet af NATO, og vi kan samarbejde i Europa og globalt om sikkerhed og forsvar. Derudover har vi også et stigende nordisk samarbejde på forsvarsområdet. Der er der derfor ikke brug for, at vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet.

Stem nej den 1. juni, hvis du vil at magten over forsvarspolitikken skal forblive i Danmark.