Hvis EU i morgen lukker Israels privilegerede adgang til det indre marked, så vil landets økonomi svækkes alvorligt i løbet af meget kort tid. Hvis USA, Danmark og andre lande stopper med at sende våben og våbendele til Israel, så vil der kun gå kort tid, før selv den mest argument-resistente regering vil forstå, at krigen må slutte, og at palæstinenserne har samme ret til egen stat, som Israel fik i 1948.
Den ikke-militære løsning
Hvorfor kan den danske regering ikke se, at det er den ikke-militære, den diplomatiske og konfliktløsende vej og kravet om våbenhvile, der er den eneste vej til fred?
Og at vi er langt forbi det punkt, hvor vestlige regeringer kan læne sig tilbage og se tiden an. En aktiv konfliktløsning og fredsskabende indsats er overhængende nødvendig, Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.