Evakueringen i 1945 var et eksempel på samfundssind

Flere øjenvidner har fortalt Birgitte Borgen Müller Marcussen om de opsamlingssteder, der var organiseret.

Evakueringen af Rønne natten mellem den 7. maj og den 8. maj 1945 var et eksempel på samfundssind, som det hedder i dag. Bombeofrene fra overraskelsesangrebet den 7. maj var selvfølgelig rystede. I de erindringsglimt, som jeg har indsamlet, er der flere, der kan fortælle om, hvordan evakueringen blev organiseret. Jørgen Rassing kan berette om, at evakueringen blev meddelt ved hjælp af en radiobil.

Erik Koefoed fra Blæsbjerggård i Nyker kender til det organisatoriske arbejde, der gik forud. På gården havde de partstelefon. Det er den slags abonnementer, hvor flere parter deler regningen, men også kan lytte med på hinandens samtaler. Eriks far kontaktede allerede om aftenen den 7. maj sin telefonpartner og bad om at kunne disponere om telefonlinjen fuldt og helt. Han brugte denne tilladelse til at ringe rundt til gårdejerne i Nyker og omegn for at få dem til at holde sig klar med hestevogne og heste, hvis der blev givet besked om evakuering af Rønne.

Amtsmanden var evakueret til Hotel Helligdommen. Og muligvis var det ad den vej, at der til Koefoed på Blæsbjerggård blev givet besked om, at nu var der brug for al mulig hjælp til rønneboerne. Da sønnen kom op om morgenen ved ottetiden, var hans far lige hjemme for at få lidt morgenmad og for at få karlene til at give ham friske heste. Derefter drog han endnu en gang til Rønne, da han troede, at der var mulighed for at hjælpe rønneboerne frem til kl. 10. Han nåede til Sejersgård på Haslevej, da den første bombe faldt. Klokken var kun 9 om morgenen. Russernes tidsangivelse var i Moskvatid. Koefoed og hans heste kom meget hurtigt hjem til Blæsbjerggård.

Flere øjenvidner har fortalt mig om de opsamlingssteder, der var organiseret. Jeg har hørt om Nyker Forsamlingshus, Vestermarie Forsamlingshus og Knudsker Forsamlingshus. Alle steder havde kontakt til værtsfamilier i sognet, hvor de evakuerede så blev placeret.

Værtsfamilierne tog imod, der mennesker, der havde behov for midlertidigt ophold. Overalt hører jeg om, at overnatning blev klaret ved hjælp af halm. Nogle steder kunne mændene sove på halmloftet. Andre steder hentede de halm hos naboen, der var landmand, og spredte det ud over stuegulvet. Et hønsehus på et husmandssted blev rengjort og frisk halm kom ind på gulvet.

Børnene fra værtsfamilierne kan fortælle om denne gæstfrihed. Nogle af de evakuerede har udtrykt deres taknemmelighed gennem underskrifter i en gæstebog eller gennem et stort fad, der efterfølgende er overrakt som gave. Nogle blev venner for livet, hvor værtsfamilien senere blev feriested for Rønneboernes børn.

Vi kan endnu nå at riste en rune for det fornemme humanitære arbejde, der blev udført af værtsfamilierne i 1945. Nogle erindringer står i "70 Erindringsglimt fra russertiden på Bornholm", andre ruller ind til Ø-arkivet og bliver lagt på www.bornholmskebilleder.dk. Siden udgivelsen af bogen 5. april 2022 har jeg fået så mange tilkendegivelser, så der må blive stof til en bog nummer to.

 

Info

Birgitte Borgen Müller Marcussen har skrevet bogen '70 erindringsglimt fra russertiden på Bornholm'. I bogen fortæller 70 ældre bornholmere om de 11 måneder med 8.000 sovjetrussiske soldater på øen i 1945-46.