Er der noget at være tilfredse med?
Har vi grund til at være stolte og tilfredse med det samfund vi har skabt? Det synes jeg ikke!
På turen hjem fra torsdagens folkemøde, reflekterede jeg lidt over de mange politiske skåltaler og mødet med de mange selvtilfredse borgere omkring min alder (71).
Men er der i virkeligheden noget at være tilfredse over?
Ja, vi har opbygget et samfund herhjemme der kan rumme millioner og hvor de fleste har, hvad de mener, at de har brug for. Prisen er et enormt forbrug af råstoffer og affald i store mængder, fx af plastmaterialer.
Men hvad har det så kostet?
Klimaet over alt på jorden bliver varmere, polerne smelter, med forhøjet vandstand over alt på kloden som konsekvens.
Store lande i Sydeuropa mangler vand og forvandles efterhånden til ørkenlandskaber
Omvendt falder der tiltagende mere og mere nedbør i de nordlige egne - med skybrud og oversvømmelser som følge. Det forværres ganske ofte af storme og de forhøjede vandstande.
I mit lille hus her på Bornholm er klimaet blevet sådan, at der kan vokse palmer eller ferskner i haven, og vintrene er blevet så milde, at planterne overlever.
Det er dejligt når solen skinner, men det er bekymrende, når det står på så længe, at tørke viser sig - selv herovre på vores dejlige ø.
Hvordan går det så lige havene har det på vores klode? Ikke godt - ja faktisk rigtigt skidt! Igen peger pilen på os selv.
Mange af os, der er født i 50erne og 60erne har brugt tiden til at opfinde ting, der skulle gøre livet lettere, sikrere og så bekvemt som muligt.
Vi er kommet så langt, at store virksomheder med fuldt overlæg sender ting i handlen, der ermkonstrureret til kun at holde i en begrænset tid - eller konstant udvikler nye modeller, fx mobiltelefoner. Alt for mange følger moden og køber nyt - også selv om ændringerne er ubetydelige og det gamle fuldt funktionsdygtigt.
Samtidigt har virksomheder og landbruget udledt giftstoffer, gylle og kvælstoffer på marker eller lavtlandsområder, og moser er blevet drænet for, at man også kan inddrage disse områder i det øvrige landbrugsland.
Det har været katastrofalt for mange åer, vandløb og søer, der er døde som resultat af forureningen. Dyr, fugle, fisk og insekter kan ikke kan leve i de områder mere og flere arter er, eller er tæt på at være uddøde.
Vores børn og børnebørn
Det gigantiske forbrug af fossile brændstoffer i min levetid, har været, og er forsat en katastrofe for vores natur og har i højeste grad været en medvirkende årsag til de klimaproblemer, vi overlader til vores børn og børnebørn.
Et andet sted, der skal i ordentlig fokus, er vores animalske produktion - her ikke mindst svineproduktionen, der er alt for stor med stor klimabelastning som følge.
Heldigvis har vores børn, børnebørn og de socialistiske partier herhjemme set skriften på væggen, og jeg er overbevist om, at de samlet nok skal få ændret forureningsproblemerne og drive løsninger igennem, der på sigt kan redde planeten.
Så har vi grund til at være stolte og tilfredse med det samfund vi har skabt? Det synes jeg ikke!
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration