En ny æra med øget trussel mod fred i frihed

Efter Ruslands brutale invasion af Ukraine for to år siden stod det lysende klart, at vi desværre må forholde os til en helt ny æra med krig i Europa og fornyet militær trussel fra øst. En trussel består af to primære faktorer: 1) Militær kapacitet, og 2) Viljen til at invadere andre lande. Rusland er under Putin slået ind på en vanvittig kurs med voldsom opbygning af offensiv militær kapacitet. Dertil kommer, at Putin allerede i 2014 med annekteringen af Krim demonstrerede en brutal vilje til at angribe nabolandet Ukraine. Disse onde hensigter blev bekræftet med angrebet på Ukraine i februar 2022.

Konklusionen er derfor klar: Der er en markant forøget trussel mod de frie og demokratiske lande i Europa, der efter mange års tornerosesøvn har fået sig en gevaldig øjenåbner. Alle kan nu se, at de seneste års nedskæringer på forsvaret, herunder i Danmark, var baseret på ønsketænkning om varig fred i vor tid og politisk trang til at høste en fredsdividende. Men Putin vil det anderledes. Han er fast besluttet på at genrejse Rusland til en dominerende stormagt efter sovjetisk forbillede. Dertil kommer, at den brede amerikanske befolkning forståeligt nok ikke længere vil betale for europæernes sikkerhed. I fremtiden må Europa selv til lommerne for at garantere vores sikkerhed. Det er ikke sådan, at russiske panserdivisioner ruller ind over de danske grænser på kort sigt. Men på længere sigt tegner der sig en klar trussel om mulig russisk offensiv mod vest. Dertil kommer en allerede igangværende hybridkrig med tilhørende hackerangreb samt mulig sabotage af vigtige installation og funktioner i det danske samfund. Alt sammen med det formål at skabe kaos, frygt og ustabilitet.

På denne dystre baggrund er der tre vigtige veje frem. For det første skal vi fra vest yde massiv opbakning til Ukraines frihedskamp, så det ikke lykkes Putin at opnå en belønning for aggression og blodig krig. Jeg glæder mig over, at Danmark - med bred politisk opbakning - er helt front med støtte til Ukraine. Nu skal vi også have resten af Europa op i et langt højere gear, så Ukraine rustes til at smide russerne på porten. Der er de facto tale om et fremskudt forsvar af vores egen frihed og vore egne værdier.

For det andet haster det med at opbygge et langt stærkere kollektivt forsvar i rammen af NATO. Kun på denne måde kan vi afskrække Putin og andre despoter fra angreb i fremtiden. I den forbindelse må Danmark aldrig være det svage led i forsvarskæden. Glædeligvis er der også bred politisk opbakning til de kommende års helt afgørende genopbygning af det danske forsvar, der er i en trist forfatning efter mange års nedskæringer. Vi bærer et kollektivt politisk ansvar for dette forfald. Nu skal vi den anden vej med genopbygning af operativ kampkraft – og det så hurtigt som overhovedet muligt. Der er afsat mange penge til denne genopbygning, men der er givetvis behov for at gøre endnu mere – og hurtigere.

For det tredje skal vi sikre et langt mere robust samfund, der kan imødegå truslerne i en hybridkrig. Vi skal styrke evnen til at imødegå cyberangreb, spionage, sabotage og krænkelser af det danske territorium. Det kræver et opgraderet beredskab og helt nye kapaciteter, så vores banker, energisystemer, virksomheder og andre afgørende funktioner ikke slås ud. Hver især kan vi som borgere bidrage til at øge samfundets robusthed ud fra den gode gamle spejder-devise, ”Vær beredt”. Hatten af for de mange, der frivilligt slutter op på Hjemmeværnet og det civile beredskab. Afslutningsvis vil jeg slå fast, at fred i frihed ikke er nogen selvfølge. Det er noget ethvert land må kæmpe for. Også selvom det koster mange penge. For uden frihed og tryghed er resten ikke ret meget værd.