Men Alex jeg er helt med på din forundring, for påbuddet er virkelig også kompliceret.
Som alle nu kan læse, så får Fugato påbuddet. Men løsningen som Arbejdstilsynet kommer med er på privatadresserne, hvor forholdene skal ændres. Fugato kan ikke pålægge borgerne at ændre placeringen, da Fugato ikke har myndigheden til det. Myndigheden ligger hos kommunalbestyrelsen, der videregiver den til Bofa. Det er derfor Bofa, der skal løse opgaven.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en del dialog mellem Fugato, HCS, Bofa og 3F i denne sag, hvilket også har trukket det hele ud.
Kommunalbestyrelsen har godkendt den løsning, der anvendes på Bornholm. Både den nuværende og den kommende. Så hvis man ønsker, at der skal bruges andre hjælpemidler, der kunne løse udfordringerne, der nævnes i påbuddet, så vil det blive til en merpris eller måske er nyt udbud og dermed også en annullering af de kontrakter, der er indgået. Det er dyrt.
En midlertidig løsning med en elmotor på de vogne, der bruges lige nu, er en meget kortsigtet løsning, da den ikke løser udfordringen med papirsspanden, eller når vi i fremtiden får tre plastspande.