En kommune eller to kommuner?

21 år efter den bornholmske kommunesammenlægning overvejer kommunalbestyrelsesmedlem Søren Schouw om det var den rette løsning.

Opret to kommuner på Bornholm med under 20.000 indbyggere og skær antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ned til 9.

Når der er færre indbyggere, og de geografiske områder bliver mindre, så vil kompleksiteten være mindre, lønningsniveauet til topstillingerne lavere, og man vil bedre kunne se, at det faglige niveau også kunne være lavere.

Dette vil formodentlig betyde, at en rekruttering på Bornholm vil være mulig. Vi har allerede en bygningsmasse, der kan rumme to mindre administrationer, hvorfor et nybyggeri til en fællesadministration kunne endegyldigt skrinlægges.

Nærhed

Politikerne vil sidde tættere på borgerne, som derved vil føle sig bedre dækket af politikerne.

Politikerne vil formodentlig også have et bedre kendskab til de problemstillinger, der er i lokalområdet.

Der vil være mulighed for at drive kommunerne med forskellig strategi - det kunne være skattemæssigt, serviceniveau mæssigt, ja faktisk på mange områder. Det vil desuden give bornholmerne mulighed for at flytte kommune uden at skulle flytte fra øen.

Der kan være fællesopgaver som affald, offentlig transport, byggesagsbehandling, anbringelsessager og måske andre offentlige opgaver, som vi kan udføre i samarbejde med andre og større kommuner i Danmark - selvfølgelig efter Indenrigsministeriets godkendelser.

Hvorfor sammenlægning i 2003?

Den seneste kommunesammenlægning på Bornholm fandt sted den 1. januar 2003. På denne dato blev de 5 bornholmske kommuner Allinge-Gudhjem, Rønne, Hasle, Aakirkeby og Nexø samt Bornholms Amt lagt sammen til èn enhed, nemlig Bornholms Regionskommune som vi kender i dag.

Der var vel 3 hovedårsager til sammenlægningen, nemlig:

- At vi ville skabe en mere økonomisk og effektiv bæredygtig forvaltning.

- Det ville blive nemmere at opretholde den nødvendige service overfor borgerne - især set i lyset af den demografiske udvikling.

- Endelig ville man slippe for den evige kamp mellem kommunerne og amtet om hvordan og hvor, at udviklingsprojekter og offentlige tjenester skulle fordeles ud på øen.

Resultatet

Forud for sammenlægningen, som i øvrigt foregik fire år forud for de øvrige kommuner i Danmark, så tog de bornholmske politikere på studieture rundt omkring i landet for at høre, hvordan andre ville gribe sagen an og derved blev arbejdet igangsat.

Hvordan er resultatet så blevet?

Man kan nok konkludere at der har været både positive og negative aspekter af sammenlægningen.

- Centralisering af administrationen har gjort, at de administrative enheder er blevet færre, og der sker en mere ensartet forvaltning på tværs af øen

- Sammenlægningen har også medført et tættere og bedre koordineret arbejde omkring større udviklingsprojekter og udviklingsinitiativer

Men der har også været negative aspekter så som:

- Økonomiske udfordringer - især som følge af den demografiske udvikling, faldende befolkningstal og igen min tese om, at der ikke bliver taget de nødvendige kraftige tiltag for at bringe økonomien i balance.

- En anden af de negative konsekvenser er, at borgerne føler, at beslutningstagerne, altså politikerne, er blevet fjernere fra den lokale befolkning, hvilket opfattes som frustrerende

Konklusion på sammenlægningen

Så hvis man skal komme med en samlet konklusion her 21 år efter sammenlægningen, så må det være, at selvom der blev opnået nogle effektiviseringer og besparelser, så var resultaterne ikke så markante som oprindeligt forventet.

De økonomiske udfordringer, som Bornholm stod over for forud for sammenlægningen, forblev til dels til stede, og det bør resultere i en diskussion på Bornholm om hvorvidt “BRK” stadig er den rette løsning, som kan bringe Bornholm godt videre i de kommende år.

Jeg er ikke sikker på, at vi selv ligger inde med den rette viden og de rette data til at kunne lave et regnestykke, der viser den reelle økonomiske realitet ved at gå tilbage til en anden grundform - nemlig om det vil være en fordel med en opdeling i to eller tre kommuner.

Hvis vi kunne blive enige om det politisk, så kunne vi tage nogle samtaler med indenrigsministeriet om, hvordan det store billede tegner sig.

Tanker

Det, som jeg tænker, er, at modellen ikke er den rigtige af flere årsager:

- Vi har ikke en økonomi i balance, og hvert budgetår startes med et sparekatalog.

- Vi kan ikke holde på de ledende medarbejdere.

- En for stor del af BRKs medarbejdere - især de i højere stillinger - bor og betaler ikke skat til Bornholm.

- Vi havde en forventning om, at vi ville blive flere bornholmere, men det går lige modsat.

- Niveauet i skolerne er ikke godt nok, eleverne går ud af folkeskolen med for lave karakterer.

- For mange har et udfordret liv på Bornholm hvor Bornholm skulle være fyldt med gode liv.

Intet er statisk eller evigt

Man ændrede strukturen for de danske kommuner med kommunalreformen i 2007, hvor der var 275 kommuner i Danmark til de 98, som der er nu. Som en del af kommunalreformen ændredes de tidligere amter til færre og derved større regioner, fordi de fik tilført nye opgaver på blandt andet sundhedsområdet.

Nu har vi så hørt udenrigsministeren, som også er formand for partiet Moderaterne, lufte tanken om at ændre og måske fjerne regionerne, da de ikke har den rette sammensætning for at kunne løse nutidens opgaver på det sundhedsmæssige område.

Dette betyder jo, at den kommunale og regionale sammensætning ikke er en statisk størrelse.

Opret to kommuner på Bornholm med under 20.000 indbyggere og skær antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ned til 9.

Søren Schow, kommunalbestyrelsesmedlem