Gravgaard: Tænk stort – følg Søren Schow

Bornholm har brug for nytænkning i kommunens administration og økonomi, og Søren Schow har taget det første og vilde skridt mod en nødvendig debat.

Bornholm står over for store udfordringer, når det kommer til kommunens økonomi og administration. År efter år ser vi de samme løsninger blive præsenteret: Nedskæringer og overvejelser om skattestigninger. Men som Søren Schow rigtigt påpeger, kan vi ikke fortsætte med denne cyklus af administrationens spareforslag uden at se på de fundamentale problemer, der ligger til grund for vores økonomiske vanskeligheder. Vi er nødt til at tænke større og mere kreativt for at sikre Bornholms fremtid. Så længe vi ikke kan ændre på udligningsordningen eller få lov at opkræve kommuneskat af de tusinder af sæsonarbejdere, må vi kigge ind ad.

Det gør Søren Schow ved at bringe en alternativ tanke på banen: Del Bornholm op i to kommuner, der kan konkurrere. Det er en modig og meget utraditionel idé. Smådriftsfordele er ikke et begreb, vi ofte hører i kommunale sammenhænge. Men måske er det netop den tankegang, vi har brug for i en tid, hvor vores økonomi skriger på nytænkning. Måske er det det modsatte. Vigtigst er, at vi skal tænke nyt.

Det er en kendsgerning, at Bornholm har høje administrative udgifter sammenlignet med andre lignende kommuner. Vi skal ikke nødvendigvis følge den vej, vi altid har gået, når resultaterne tydeligt viser, at den ikke længere fører os fremad. Schows forslag om at se nærmere på, hvordan to mindre kommuner kunne fungere på Bornholm, er derfor værd at overveje ligesom den modsatte ide om at blive fusioneret ind i en større kommune kunne være vejen. En sådan omlægning kræver dog mere end blot interne analyser og administrationens anbefalinger. Det kræver eksterne konsulenter, som kan se på vores situation med friske øjne uden selv at være en del af løsningen eller problemet.

Det er ingen hemmelighed, at vores nuværende administrative struktur er dyr. Administrationen fremfører selv, at det skyldes vores særlige geografi. Ved at bringe eksterne kræfter ind kan vi få et mere objektivt billede af, om Bornholm bedst fungerer som én enhed, eller om der kan være fordele ved at opdele øen i flere kommuner eller fusionere med en anden kommune. Hvis vi virkelig ønsker at finde en løsning, der holder på længere sigt, skal vi turde udfordre den nuværende model.

Vi bør alvorligt overveje, om Bornholm overhovedet kan fortsætte som en selvstændig kommune, eller om en sammenlægning med København kunne være en mulighed for at opnå en stærkere økonomi og en mere effektiv administration. Det er en radikal tanke, men tiderne kræver radikale overvejelser.