En anden teori om fysikken

SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 30. september 2024 • 20:00
Af:
Johannes Thuneberg
Klemensker
SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 30. september 2024 • 20:00

Thuneberg uddyber sine tanker om fysikkens natur.

 

Jeg har gjort mig til talsmand for, at Arne Gabs’ (1921-2004) syn på tyngdekraften bliver folkeeje.

Én af de vægtige grunde er, at der ikke er nogen, der har lagt navn til hidtidige forklaring!

En anden vægtig grund er, at der ikke snakkes om, hvorfor legemer bevæger sig mod hinanden.

En tredje grund er, at kun med trykversionen kan vi gøre os håb om at nå frem til at udnytte samme tyngdekraft.

For en ordens skyld må nævnes, at den jo holder alle stjerner og kloder i deres baner omkring andre masser, regnet fra “sorte huller” til mere normale sole.

Det er en uudtømmelig energikilde; den kan desuden holde os nænsomt til jorden (hvis vi selv passer på ikke at falde)!

En svag kraft

At tyngdekraften har ord for at være en svag kraft er rigtigt nok, når vi husker på følgende: dens partikler går lige igennem alt og alle og bruger kun den absolut nødvendige kraft; i vores dagligdag kan vi normalt løfte de ting, som vi skal bruge i huset. De giver lav modstand mod partiklerne.

Astronomer har fundet stjerner, hvor tyngdepartiklerne møder så stor modstand, at en tændstiks-æskefuld ville veje flere hundrede kilogram - den svageste på en af de to i Sirius-dobbeltstjernen. Og der er meget tættere stof andre steder i universet!

Er mørket et stof?

Det er kommet mig for øre, at der tvivles på, at mørket er et stof, men det kan det jo kun være, fordi det “tomme rum” IKKE EKSISTERER.

I rummet er der som her mørke. Lyset kan heldigvis klare sig alle de steder hvor det kan komme frem og lader os se hinanden med mere.

Mørket er godt, når vi skal sove. Men begribeligvis er det et stof, omend med de mindste partikler man alligevel slet ikke kan forestille sig.

Det nuværende, vedtagne (af hvem vides ikke) korthus, strengteorien kaldet, skal nyde den fornødne respekt, selvom den ikke duer. Efter 1667 meldte Isaac Newton (1642-1727) ud, at hvad der skabte selve tyngdekraften, overlod han til efterverdenen at finde ud af - frit slag for de kloge.

MÅSKE fandt nogen en forklaring a la Gabs'. Dengang var det direkte livsfarligt at fremsætte en kontroversiel teori; så vedkommende må så have fundet på den med tiltrækning, der jo passer med Newtons nye tyngdelov, hvad der var en selvklar betingelse.

Dette er kun gætværk. Hvad der skete i virkeligheden, fortaber sig i mørket - mere om dette senere.

Debatredaktørens bemærkning

Den fremsatte teori er ikke i overensstemmelse med den alment anerkendte teori, men det er videnskabens natur at være til diskussion.



FÅ ABONNEMENT