Sørgeligt!

Sørgeligt!
Det er ikke første gang Niels Plum er at finde på en stemmeseddel. Foto: Søren Strandman-Møller
KOMMENTAR | DEBAT | 31. MAR • 15:06
Af:
Niels Plum
Venstre kandidat til KV 2025
KOMMENTAR | DEBAT | 31. MAR • 15:06

Samarbejde er nødvendigt.

Hvor er det trist/sørgeligt at følge den kommunalpolitiske udvikling på Bornholm -

især det manglende samarbejde i den nuværende kommunalbestyrelse.

Hvad er efter min mening gået galt?

Helt kort sagt så er næsten alt gået galt. Det har vi set med de skiftene flertal tal for de budgetforlig der er indgået, og de springninger (løsgængere) der efterfølgende er sket. Budgetaftaler, som er indgået, bliver ikke holdt.

Der er sikkert et hav af forklaringer.

Men lad os starte med, at Enighedslisten og Dansk Folkeparti største ønske ved sidste valg var at holde Socialdemokratiet og Venstre helt uden for indflydelse.

De - DF og Ø - lovede før valget at skrotte det budgetforlig, som var indgået mellem V og S for 2022. Det lykkes for dem, men dog i meget kort tid. Liste Ø, DF og C havde et flertal, men uden fælles politiske mål om noget som helst.

Borgmesteren

De pegede på Jacob Trøst fra de konservative som ny borgmester. Dog findes der stadig ingen fælles politiske målsætninger.

I dag ved vi at Jacob Trøst ikke genopstiller. Jeg tror, at Jacob Trøst blev slidt op af det dårlige samarbejde i KB, - og helt ærligt fra mit hjerte, så er jeg ked af at ikke have Trøst i det fremtidige politiske samarbejde, men jeg er helt forstående overfor den beslutning som han har taget.

Det er vigtigt!

Det er derfor, efter min mening, vigtigt at en ny kommunalbestyrelse forstår vigtigheden i at samarbejde, at indgå kompromiser, hvor alle giver og tager. Vi skal tænke Bornholm og Bornholms fremtid ind i alle politiske beslutninger.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT