Det nye kulturpas skal bruges rigtigt

Erhvervslivet skal involveres.

Cirka 43.000 unge i aldersgruppen 15-24 år er hverken i uddannelse eller i job.

Det er både kritisk for den enkelte og for samfundet, da beskæftigelsen er høj, og mange virksomheder mangler arbejdskraft.

Kulturglæde

Disse unge kan dog se frem til at få lidt mere kulturglæde.

En ny aftale om kulturpas skal over de næste to år give 140 millioner kroner til gruppen af unge mellem 15 og 24 år, der står uden for jobmarkedet og uddannelsessystemet eller, som er tilknyttet den forberedende grunduddannelse.

Samlet set er der cirka 50.000 unge, der får mulighed for at bruge kulturpasset til fællesskabsskabende kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter.

Konkret

Konkret kommer kulturpasset ifølge aftalen i form af et digitalt betalingskort, hvor der vil være 2.000 kroner til rådighed, fordelt med 1.000 kroner om året i 2025 og 2026.

Den digitale pasløsning skal først sendes i udbud, og Dansk Erhverv har allerede gjort Kulturministeriet opmærksom på, at der findes veletablerede løsninger i markedet - for eksempel eksisterende betalingskortsløsninger - og tilhørende infrastruktur, som vil kunne varetage opgaven uden, at der nødvendigvis skal udvikles noget helt nyt fra bunden.

Skal kulturpasset blive en succes hos de unge, så skal det nemlig være så nemt at bruge. Samtidig skal det kunne bruges bredt for at fange flest mulige i målgruppen.

Tilfredshed

Dansk Erhverv er derfor tilfredse med, at det ser ud til at kulturpasset vil kunne bruges bredt på mange forskellige kultur- og fritidsaktiviteter - lige fra bogklubber til bræt- og rollespilsaftener, museums- og koncertoplevelser, computerspil med vennerne og ture i biografen, og forhåbentlig også fitness og besøg i de zoologisk anlæg samt andre kulturattraktioner.

Desuden er det vigtigt, at der sker en hurtig kobling til erhvervslivet, hvis kulturpasset skal have reel effekt og gøre mere end bare at kanalisere midler ud til kulturvirksomhederne.

Inddragelse

Erhvervslivet bør derfor inddrages i det nationale partnerskab for kulturpas, der etableres som en del af aftalen.

Som organisation for det brede erhvervsliv har Dansk Erhverv ikke kun mange medlemmer indenfor kulturlivet og civilsamfundet, men også en lang række detailvirksomheder og serviceerhverv i medlemskredsen, blandt andet inden for hotel og turisme.

De tager som virksomheder allerede i dag et stort ansvar for at understøtte unges muligheder for at lykkes, blandt andet gennem fritidsjob og lærepladser til et meget stort antal unge.

Dansk Erhverv er tidligere på året kommet med et ungeudspil med 83 forslag, der skal sikre flere unge i job og uddannelse. Her har vi blandt andet netop foreslået et tættere samarbejde på tværs af sektorer og civilsamfund.

Derfor skal vi også sikre, at erhvervslivet kommer med i kulturpasset.