Det bliver mere og mere pinligt, Espersen

Steffen Olsen svarer på Henrik Espersens to seneste læserbreve og mener, at nu må det stoppe.

Nu har Espersen igen skrevet i Tidende den 17. og 25. november. Det kan jeg ikke lade stå uimodsagt.

Nu må Espersen stoppe med at påstå, at vindmøller i danske farvand skal have gule og røde farver. Et faktum er, at der står mange havmøller i danske farvand, som er ensfarvede lysegrå. Men for at være sikker har jeg spurgt en specialist med tilknytning til Green Power Denmark, om der er et lovkrav om at vindmøller opstillet i danske farvand skal have gule og røde farver. Han sagde klart nej, men der er heller ikke noget krav om, at møllerne ikke må have gule og røde farver. Derfor er der nogle af de havmølleparker, som står langt fra land, som kan have for eksempel gule farver ved fundamentet, det kan dog ikke ses fra land.

Som bevis kan Espersen bare køre en tur, den første havmøllepark der kommer, er Lillgrunden Havmøllepark, ligger mellem Falsterbo og Øresundsbroen. Er der farver på disse møller? Nej. Og det selvom den ligger i svensk farvand. Det næste projekt er Middelgrunden. Er der farver på de møller? Nej. Så kommer Sprogø i Storebælt, hvor der står syv møller. Er der farver på dem? Nej. Det var nogle af dem jeg kender, der er flere uden farver.

Det er derfor bevist, at i Danmark bliver der sat havmøller op uden gule og røde farver, selvom Espersen, en respekteret fiskemand, som gammel navigationslærer påstår, at alle danske havmøller har gule og røde farver. Men det viser sig også, at Espersen har været nødt til at tage billeder af nogle tyske møller for at kunne vise havmøller med både gule og røde farver. Jeg vil foreslå, at du undersøger sagen nøjere, for eftersom danske havmøller ikke alle har farver, så må du jo have misset noget.

At du som respekteret fiskemand har et forklaringsproblem, er jo helt åbenlyst. Det er jo til at grine ad. Alle som kører forbi, kan jo se, at møllerne er, som du siger, ”farveløse havmøller”. Du bliver nødt til at erkende, at du har taget fejl, og at visualiseringerne, hvor møllerne er ensfarvede lysegrå, er korrekt. At du bliver ved med at påstå, at danske havmøller har gule og røde farver, er da helt fjollet og bliver endda mere og mere pinligt.

Jeg vil godt give dig et godt råd. Når du sejler med din båd og ser en havmølle med gule og røde farver, så tro ikke, at du er i dansk farvand, du er i tysk farvand. Og sejl heller ikke til havmølleparken på Kriegers Flak, for så bliver du bare endnu mere forvirret, der står nemlig både rød/gule tyske møller og danske lysegrå møller.

Hvis du hellere vil droppe bilen og sejle turen, kan jeg godt sende en sejlrute, så du ikke forvilder dig ned til møllerne med de røde og gule farver og samtidigt tror, at du er i dansk farvand. Eller også havner du i Kaliningrad, hvor de anklager den respekterede fiskemand for spionage.

Nedgang i økonomien

Jeg har ikke påstået, at Mærsk er i krise. Var det noget med hukommelsestab? Jeg har refereret til deres tredje kvartals udmelding, hvor omsætningen er faldet med næsten 50 procent, og hvor de er i gang med at skille sig af med 10.000 medarbejdere. Det er meget dystre udmeldinger. Faldende samhandel mellem landene er normalt et forvarsel om en økonomisk nedgang. Og når kursen på Mærsk falder fra 25.000 til 10.000, uanset udlodning, corona mv., så kan det ikke gå super godt, og selvfølgelig heller ikke for Vestas og Ørsted, som er typiske cykliske aktier.

Nu har andre rederier også meldt om faldende omsætning, men ikke i så stort omfang. Forleden læste jeg om stigende misligholdelse på kreditkortgæld og billån. Heller ikke et godt tegn. Renten er også steget. Jo, folk har mindre at gøre godt med, så jeg tror fortsat på, at vi får en økonomisk nedgang, antagelig inden for et par år, om det bliver en recession, er svært at sige. Og tro ikke, at Nationalbanken og IMF er så hurtige til at nedregulere deres BNP, men det kan bestemt komme. Men det er den respektable fiskemand naturligvis ikke enig i.

Nu har du i flere omgange skrevet om Ørsteds og Vestas økonomi. Jeg tror forsat på, at konjunkturer og specielt den høje rente har været en medårsag til den dårlige økonomi. Men det tror den respektable fiskemand naturligvis ikke. Men det er i grunden fuldstændig lige meget. Det er godt med konkurrence, så Vestas og Ørsted ikke tjener for meget. Det, det drejer sig om, er selvfølgelig at få den billigste strøm på markedet til fordel for elforbrugerne. Du må bestemt have misset noget, men det er du nok ikke enig i.

Den billigste el

Nogen påstår, at atomkraft leverer den billigste el. Vindmølleindustrien påstår også, at de leverer den billigste el. Sagen er, at jo større møllerne bliver, jo mere effektive bliver de, det har historien vist. I Anholt-projektet blev der brugt 3,6 mw-vindmøller, og i udbud blev prisen 105 øre/kwh. I Vesterhav Nord & Syd bruges 8,4 mw-møller, og her blev prisen 47,5 øre/kwh. Prisen er mere end halveret.

Vestas har lige fået verificeret deres nye 15 mw-havmølle. Næste generation er en 20 mw-mølle, som de allerede er godt i gang med. Og der kommer flere generationer af større og mere effektive møller, inden et eventuelt atomkraftværk kan begynde at producere el. Hvad bliver prisen så? Måske er vi nede på 20-30 øre/kwh. Vi er så langt nede nu, så regeringen begynder at tale om, at projekterne skal betale for at have møllerne stående på havet, altså penge direkte i statskassen.

Og husk også, at vindmøllerne får gratis energi, nemlig vinden. Et atomkraftværk vil blive dyrere og dyrere som følge af inflationen, også pga. stigende uranpriser, nu hvor så mange vil bygge atomkraft. Når havmøller kan producere strøm billigere og billigere, så er jeg ret overbevist om, at inden et atomkraftværk kommer i drift, så vil vi konstatere, at havmøller ville være en bedre investering. Men selvfølgelig er den respektable fiskemand ikke enig i det, du må igen have misset noget.

Det er indlysende, at vi skal investere i vindkraft, fordi det har Danmark forstand på, der er mindre risiko ved det, og det belaster ikke handelsbalancen med udlandet. Desuden får vi endnu billigere strøm, i hvert fald når nye generationer af havmøller kommer på markedet.

Vidste du, at Vestas' nye 15 mw-mølle har sat verdensrekord ved at producere 363 mwh på et døgn, altså 363.000.000 watt på et døgn. Vidste du også at én 20 mw-havmølle vil producere lige så meget strøm som samtlige landmøller på Bornholm? For mig at se er det kun et spørgsmål om tid, før vi ikke længere sætter landmøller op.

Atomkraft på Bornholm

Nej, at sætte et par 40 fods containere op på Bornholm med små atomkraftreaktorer i, er noget af det mest fjollede jeg har hørt. Inden de bliver klar til drift, vil de formentlig være alt for dyre til produktion af el. Som du skriver, så har Danmark en lov fra 1985, som forbyder atomkraft – heldigvis og tak for det. Lad bare de to iværksættere flytte deres atomgrej til deres venner i Frankrig. Vi holder os til vindmøller, det ved vi hvad er.

I 2011 sprang Fukushima-atomkraftværket i luften efter et jordskælv og en tsunami. Det var den værste atomkatastrofe siden Tjernobyl-ulykken i 1986. Sig mig engang, tror du virkelig, at vi skal have atomkraft på Bornholm?

Hukommelsestab

Du glemte noget. Vi aftalte, at du skulle ringe dagen efter. Det gjorde du ikke. Du glemte også at ringe til initiativgruppen, før du begyndte med dine læserbreve. Havde du gjort det, kunne du blandt andet have fået styr på de der farver på møllerne.

Du skriver også, at overvismanden tvivler på økonomien i Energiø Bornholm. Nu læser jeg i Altinget: ”Fagbladet Ingeniøren har afsløret, at Energistyrelsen især har frygtet for økonomien i Energiø Bornholm, hvis Ørsted og CIP får lov til at bygge to mølleparker i Østersøen, sådan som de har ansøgt gennem åben dør-ordningen”. Det er jo noget helt andet. Er det dig som løber med en halv vind?

Nu er det i øvrigt tredje gang jeg spørger dig om at svare på tre spørgsmål. Hvis din hukommelse ikke kan huske dem, så se i avisen fra den 7. november. Jeg vil godt hjælpe dig lidt. Kom ikke og sig, at vi skal have atomkraft, det tager alt for lang tid. Det er nu vi har brug for energi, så vi ikke støtter Putins krigsmaskine ved at købe gas i Rusland.

Et andet godt råd er, at du hellere skal beskæftige dig med fisk end med energi. Læg nu godt mærke til farverne. Ser du en fisk som er rød, så tro ikke at det er en rødspætte, den har kun røde pletter. Det er en rødfisk. Det er vigtigt, at du får styr på de der farver, det går ikke, at du sælger blåsej, og så får kunden en regning på rødsej, vel?

Nu du spørger. Nej, jeg har intet med tunnel til Skåne at gøre.

Til slut vil jeg sige, jeg har ikke tid til at blive ved med at forklare dig om farver, for det nytter alligevel ikke noget. Du kommer ind på for mange emner, som ligger udenfor det oprindelige emne, det vil jeg ikke bruge tid på. Tak for debatten.