Vores livsnerve til resten af Danmark var i generationer natsejlads til København, lige ind i hjertet af byen.
Der var behov for stor kapacitet, og i halvfjerdserne sejlede der både et køjeskib og en bilfærge dobbeltrettet hver nat. Det fik beslutningstagerne til at bestille to nybygninger, leveret fra Aalborg værft nemlig Jens Kofoed og Povl Anker. Skibe, der var klassificeret til at kunne sejle under alle tænkelige forhold. (Jeg har selv været med, da Povl Anker måtte hjælpe Hammershus fri af isen ud for Hasle, og hvor vi på dagtur i februar 1979 overhalede en svensk isbryder, der var foran en konvoj af maskinsvage skibe).
Ikke nok med at begge skibe var til at regne med og stole på, så gik de, selv med forældet teknik, så at sige langt på literen i forhold til de enormt brændstofslugende hurtigfærger. Jeg mener, uden at være helt sikker, at Povl Anker bruger ca. 5000 liter brændstof på returrejse til Ystad, og at Villum Clausen brugte ca. 20000 liter!
Personligt har vi i den grad savnet natruten til København (hvad i alverden skal vi i Køge?).