Der var behov for stor kapacitet, og i halvfjerdserne sejlede der både et køjeskib og en bilfærge dobbeltrettet hver nat. Det fik beslutningstagerne til at bestille to nybygninger, leveret fra Aalborg værft nemlig Jens Kofoed og Povl Anker. Skibe, der var klassificeret til at kunne sejle under alle tænkelige forhold. (Jeg har selv været med, da Povl Anker måtte hjælpe Hammershus fri af isen ud for Hasle, og hvor vi på dagtur i februar 1979 overhalede en svensk isbryder, der var foran en konvoj af maskinsvage skibe).
Ikke nok med at begge skibe var til at regne med og stole på, så gik de, selv med forældet teknik, så at sige langt på literen i forhold til de enormt brændstofslugende hurtigfærger. Jeg mener, uden at være helt sikker, at Povl Anker bruger ca. 5000 liter brændstof på returrejse til Ystad, og at Villum Clausen brugte ca. 20000 liter!
Personligt har vi i den grad savnet natruten til København (hvad i alverden skal vi i Køge?).
Når vi nu skal rejse til vores børn og børnebørn i vinterhalvåret er i al fald undertegnede spændt på, om det nu er tæt tåge, glat føre eller snestorm, når vi skal køre. Den gang med natruten kørte man ombord, nikkede venligt til kendte folk, gik op i den hyggelige restaurant og fik enten friturestegt camembert med solbærsyltetøj eller lidt godt for to eller et stykke med roastbeef - og hvis det havde været i nutiden en bornholmsk øl til. Derefter en dejlig køje med den pragtfulde dyne, og når man så vågnede var man i Hovedstaden, hvor svært kan det være. Kommer til at tænke på isvinteren, hvor Povl Anker var helt alene om at holde Bornholm i gang. Som stykgodschauffører havde vi sandelig også nok at se til. Afsted fra Rønne klokken 23:00 med ankomst om morgenen (alt efter hvor meget is). Så afsted og losse fisk eller andet og så hurtigt læsse igen og afsted fra København klokken 15:00 med ankomst til Rønne ved 21:30-tiden og så losse og laste og afsted igen klokken. 23:00!
Jeg kan selv huske, at Povl Anker skulle hjælpe den forøvrigt også dobbelrettede fragtrute, som sejlede fra Kvæsthusbroen gennem isen, som var tæt pakket i Københavns havn, men den svage fragtskude kunne ikke engang magte at sejle i vores kølvand. Det sidste her var jo bare glimt fra en svunden tid, men to nybyggede - selvfølgelig på dansk værft - værdige afløsere til Jens Kofoed og Povl Anker passagerskibe med lækre kahytter og plads til masser af biler og gods, det er mit drømmescenarie.