Debat: Trivsel, arbejdsglæde og besparelser i ældreplejen

I Holland blev trivsel og arbejdsglæde øget markant med 'Burtzoorg'-modellen, og de samlede udgifter faldt med 30 procent.

I Syddjurs Kommune har de indført den mundrette 'Burtzoorg'-model på forsøgsbasis, og resultaterne er allerede tydelige og positive.

Mange har sagt det længe: Vi skal væk fra timemanagement (også) i omsorgsfagene. Jeg viskede Burtzoorg i øret på en kommunalpolitiker for fire år siden, og til en konsulent indenfor ældreområdet for to år siden. I debatterne i 'Bornholmske stemmer' i Aakirkebyhallerne blev der til vores glæde talt meget om at skære så langt ned på kontrollen, som tilladt. Med Burtzoorg får vi det. Hvad er det så for noget? Det er opstået i Holland, deraf navnet, da en hjemmesygeplejeske sagde op i det offentlige system og startede et privat initiativ baseret på tillid. Personalet, der har kontakten til borgerne, kan få lov at være nærværende. Der er kun en minimal administrativ ledelse, der opretholdes, ellers er al ledelse fjernet. I stedet organiseres medarbejderne i selvkørende teams, som indbyrdes fordeler borgerne imellem sig. En borger skal helst møde den samme medarbejder hver gang og højest to forskellige. Det giver en kvalitet i kontakten, helt implicit. Historierne fra i går, skal ikke genfortælles. Medarbejderen får et forhold til borgeren, som gør, at man kan se helhedsorienteret på mennesket og vurdere, hvad der vil øge livskvaliteten for den enkelte. Det kan for eksempel være, at man en dag vælger at handle på at hjælpe den ældre med at få foretaget et telefonopkald til en søn eller datter, der ikke har været kontakt til længe. Den mulighed er der. Og det er forebyggende indsatser, som har vist sig på bundlinjen. I Holland blev trivsel og arbejdsglæde øget markant, og de samlede udgifter faldt med 30 procent. Modellen har spredt sig til over 18 lande, så empirien skulle være tilstrækkelig.

På Bornholm kan det faktisk ikke gå hurtigt nok med at indføre en tilsvarende model. At tilbyde en anden arbejdsplads end de øvrige kommuner, er noget af det, der skal til, for at vi kan få tiltrukket de mange mange hænder, hoveder og hjerter, vi pt. mangler i vores omsorgsfag.

Fra Alternativet skal lyde en opfordring til det nuværende social- og sundhedsudvalg om at arbejde for denne indførelse så hurtigt som muligt. Besparelserne er vigtige. Der vil komme flere ældre, der får behov for pleje i de kommende år, og der er brug for at kanalisere midler til børne- og skoleområdet, så forældrene, der skal pleje de ældre, ved, at vi tager godt vare på deres børn imens.

I Alternativet ønsker vi også disse principper implementeret i handicapområdet og psykiatrien. At medarbejderne, der har den direkte kontakt til borgerne, får mere råderum til at vurdere situationen, som den er den pågældende dag. Vi ønsker tovholder-funktioner, hvor en borger har en primær kontaktperson, som følger med, også når man bliver flyttet fra en instans til en anden.

Hvis vi kommer til at sidde i et kommende social- og sundhedudvalg, hvilket vi håber, vi gør, bliver det noget af det, vi vil arbejde for.