Debat: Stop besparelserne på snerydning

Debat: Stop besparelserne på snerydning
Den seneste uge med ufremkommeligt snevejr viser, at politikerne skal genindfører snerydning 24/7. Det mener Georg Julin fra Listed. Akrivfoto: Berit Hvassum.
| ABONNENT | 17. FEB 2021 • 15:53
Af:
Georg Julin
Listed
| ABONNENT
17. FEB 2021 • 15:53

LÆSERBREV

Al snerydning indstillet efter klokken 18.00. Sådan har det lydt nogle dage fra politiet, og al bustrafik er indstillet.

Nu ser solen ud til at skulle skinne, ikke kun i de kommende dage, men også når der fremover kommer snedriver på grund af fygesne. For få år siden talte jeg med kommunaldirektøren fra Frederikshavn, der også omfatter Skagen, om de samme store udfordringer, som de jo også har på de kanter. "Ganske rigtigt, dyner af fygesne, men det er jo altid Bornholm, der får "reklame" i de landsdækkende medier," svarede han, med et smil på læben. Men hvad var så deres løsning?

– Vi har jo rigtig mange borgere/kunder/skatteydere, der skal hjem til Skagen fra arbejde fra forskellige byer og på alle tider af døgnet, så vi rydder vejene 24/7 - længere er den ikke. Det er da vores forpligtelse.

Nu taler lokalpolitikerne om at se på samme ordning på øen. De sidste mange års millionbesparelser på snerydning må vel stå på kontoen. Måske skulle man for nogle af de penge også købe læhegn for sne på markerne. De blev jo desværre fjernet for mange år siden.