Debat: Mere urørt skov på Bornholm giver både rig natur og spændende oplevelser

Både Almindingen og en række skove på Nordbornholm er blandt de 24 områder i landet, hvor vi nu udlægger mere urørt skov. Det er godt for fugle og insekter, men også for børn, unge og voksne, der kan se frem til at opleve en mere spændende natur.

Både sommerfugle, spætter og søndagsgæster kan nu glæde sig over, at vi på Bornholm snart får mere vild natur og spændende naturoplevelser. For dele af Almindingen og skovene i Slotslyngen og på Hammeren er blandt de 24 områder, hvor regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har valgt at stoppe den kommercielle skovdrift og udlægge ny urørt skov.

I årtier er naturen gået tilbage i Danmark. Også i vores skove, som er den type natur, der rummer flest af vores truede og sjældne arter. Mange af de dagsommerfugle og vilde orkidéer, som fandtes i lysningerne, når vores bedsteforældre var på skovtur, er i tilbagegang eller endda i fare for helt at forsvinde. Der er længere mellem nattergalens sang, og chancen for, at familiens mindste kan følge en snudebille vralte henover skovstien, er blevet mindre.

Det kan virke underligt, når Danmarks skovareal er vokset med tæt på 90.000 hektar siden 1990. Men skov er ikke bare skov. Og det, forskerne har råbt på i årevis, er at vi får mere skov, der får lov at stå urørt. Og hvad vil det så sige?

Jo, urørt skov betyder helt enkelt, at skovene holdes fri for skovdrift. For ved at holde motorsavene fra stammerne, kan vi i højere grad holde hånden over de ugler og spætter, som er afhængige af hule, krogede træer. Og når vi lader gamle stammer eller nedfaldne grene ligge i skovbunden, giver vi plads til flere af de insekter og imponerende formationer af svampe, som lever i de smuldrende træer.

Derfor har vi i regeringen taget store skridt mod mere vild natur. Med 15 nye naturnationalparker – blandt andet én i Almindingen – og med i alt 75.000 hektar urørt skov fordelt over store dele af Danmark. Her er skovene ved Almindingen og Nordbornholm nogle af de steder, hvor vi først skaber mere urørt skov. Og dermed en større variation af levesteder for bl.a. de sjældne flagermus og jordfarveugler – som trods navnet altså er sommerfugle – der lever her.

Men er der så stadig plads til løbesko, cykeldæk og weekendudflugten med familien?

Ja, for urørt skov holdes fri for motorsave, ikke mennesker. Og selvom urørt skov kan lyde som en mørk jungle, hvor man ikke kan se skoven for ja – bare træer – så bliver der masser af plads til lysninger og enkeltstående træer, ligesom stier og veje selvfølgelig holdes fri, præcis som nu.

Indimellem kan det selvfølgelig ske, at man væk fra stierne skal skrå henover en død stamme for at se til sit hemmelige kantarelsted. Ligesom dele af skoven kan blive vådere, fordi man nogle steder lukker gamle dræn for at genskabe vandhuller til fordel for padder og guldsmede.

Men det giver samtidig flere stammer, hvor man kan sætte sig og nyde madpakken. Flere store grene i skovbunden, spejderne kan bruge som balancebom. Eller flere små vandhuller, hvor børnehavebørnene kan teste gummistøvlerne, og forældrene efterfølgende kan teste vaskemaskinens evne til at få mudder af flyverdragten.

Vores skove skal være et sted, hvor vi kan finde ro, få pulsen op på løbeturen og holde en hyggelig børnefødselsdag. Og samtidig skal skovene være for dem, der ikke bare er på besøg, men bor der: Træløbere, flagermus og skovfirben.

Her kan urørt skov bidrage til begge dele: Beskytte vores trængte natur til de kommende generationer, og give os mulighed for flere spændende oplevelser i det fri.