"Et CO2-neutralt varmepumpeværk vil stå i vejen for samfundsmæssig udnyttelse af fremtidens grønne energi på Bornholm."
RVV har kørt en økonomisk ansvarlig linje og selskabets ejere, beboerne i Rønne og omegn, har betalt prisen, og derfor er RVV nu et næsten gældfrit varmeselskab. Beof, der er 100 procent ejet af regionskommunen, har fløjet højt de seneste 25 år og stod indtil for nylig med en gæld på over en milliard kroner.
Man har, ved at sælge vores elnet til Ewii i Kolding, fået barberet lidt af gælden, ned til cirka 700 millioner kroner. Østlandets fjernvarmeetablering igennem klippegrund til mindre byer har kostet dyrt. Bornholms kommune åreladede Østkraft for 200 millioner kroner. Østkraft og Bornholms Forsyning blev lagt sammen i 2016, her blev vi tvunget til at aflevere 80 millioner kroner af de 200 millioner til staten. Fibernetinvestering fejlede og måtte frasælges for en slik, Biokraft i Aakirkeby nærmest blev foræret væk i 2018 til Bigodan, hvilket har medført tab på over 100 millioner kroner. Beof har opsagt sin mulighed for at afsætte varme fra Blok 6 til RVV fra og med 2023.